Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 56
FINMARKENS AMT.
ham og trak feiden op over hovedet. Men Kaaven, sagde: «Op
kjærring og kog kaffe til os, vi er veifarende folk og maa
have mad og drikke!» Konen stirrede paa ham, laa stille
og mælte ikke et ord. «Op straks! siger jeg, og ud i
kjøkkenet og kog kaffe! Staar du ikke op øieblikkelig, saa hiver jeg
dig ud af sengen!» Konen stod da op, skjønt hun ikke havde
været ud af sengen maaske i aarevis, kogte kaffe og stelte mad
til for dem. «Og hvis du nu ikke er oppe om dagen og steller
dit hus som andre skikkelige kjærringer, saa skal jeg nok komme
og faa dig op, jeg,» sagde Kaaven, da han reiste. Konen var
fra den dag frisk og stelte sit hus som «andre skikkelige
kjærringer».
Paa markedet havde engang en mand mistet alle sine penge
— en ikke ringe sum. Han beklagede sig for Kaaven, der sagde,
at han skulde faa pengene igjen. Han sørgede da for, at det
blev spurgt blandt alle fjeldfinnerne, at han skulde «mærke*
tyven, som han «vel kjendte». Saa stor var troen paa Kaavens
magt og frygten "for ham, at manden dagen efter fik sine penge
igjen. Tyven havde i rædsel for Kaaven bragt dem tilbage.
Saa er der kvaksalvere af lavere rang. Der var en, som
lægede tandpine paa den maade, at han borede et hul i
hus-væggen og drev ved sin kunst tandværken ind i hullet og slog
derpaa en træprop i. Saa blev tandpinen eller dens aarsag i
hullet, og da praksisen ikke var ringe, blev træproppene i væggen
mange. Forestillingen er her den, at sygdommen er et ondt
væsen; kan man drive dette ind i et hul og slaa en prop i, sidder
det onde væsen der, som fanden i nødden efter eventyret.
Andre sygdomme kurerte han paa den maade, at han klemte
patienten og blæste paa ham og fik derved ud af ham den onde
aand, som havde faret i ham. Aanden jagedes ned i fjæren,
hvor doktoren for om mellem de store fjærestene, kigede og
tittede efter aanden og blæste efter den, indtil han fik den tilhavs.
Fra Kistrand er der en række beretninger om overtro, der
knytter sig til sygdomme, hvilke beretninger er meddelte af lærer
O. Thomassen.
Til de smitsomme sygdomme knytter der sig mange overtroiske
forestillinger. Gaar man ind i et hus, hvor der er smitsom
sygdom, skal man bære sig ad, som om man hørte til huset, hverken
sige goddag eller farvel; ikke sætte sig ved døren, men længere
inde, ikke fortælle nyt og heller ikke spørge efter nyt, ellers
følger sygdommen med.
De smitsomme sygdomme, særlig nervefeber, kokopper og
mæslinger antages at være særskilte væsener, vistnok usynlige,
men farer dog ikke gaardimellem uden at følge med et
menneske eller hund, æi jode satotaga, de farer ikke uden skyds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
