Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆND.
65
Kiby sig ved en større samling af skolper. Men forholdet har
aldeles forandret sig. Den sidste generation af disse fordums
skolper er nu blevne store, ligesaa velvoksne folk som andre
nordmænd og kvæner. Rimeligvis er dette et resultat dels af
blanding med kvæner og nyindflyttede nordmænd, dels paa grund
af bedre fortjeneste og bedre levemaade. Kibyfolkene er nu
store og vakre karle. En blanding af alle 3 nationer, som talte
norsk, vilde vistnok være bedst skikket for Finmarken.»
Den her udtalte mening om fremskridt hos de gamle
finmarkske slægter synes ikke helt at stemme med erfaringerne fra
eksercerpladsene, hvor, som anført, de gamle finmarksslægter er
kjendt, og hvor det heder, at de ikke giver gode soldater.
Nogen almindelig karakteristik af den norske befolkning i
Finmarken kan ikke godt gives, da det mest er ætlinger af
indflyttere fra de forskjelligste dele af Norge.
Af denne grund kan heller ikke tales om nogen særlig
fin-marksk dialekt, skjønt deres maal vel i regelen staar nærmest
befolkningens i Tromsø amt og i Nordland, hvorfra mange stammer,
og med hvilke landsdele forbindelsen under fiskerierne er livlig.
Finmarken var i ældre tid forvisningssted, og en hel del af
befolkningen var, som Lillienskiold bemærker, ikke komne did for
sine dyders skyld, og derhos blev befolkningen mishandlet under
monopolhandelen.
Forvisning til Finmarken Og straffe. Eftersom den norske
befolkning i Finmarken tog af (bind II, pag. 29 og 31), blev det
trangt for arbeidshjælp. Allerede i Kristian IV’s tid synes det
at have været trangt for folk.
Der er saaledes en skrivelse fra Kristian IV af 29de juli
1622, hvorefter kronens undersaatter i Nordlandene har berettet
og klaget over, hvorledes der tilføies dem stor fortræd, naar de
skikker sine folk til Finmarken for at fiske, idet en del af deres
folk lokkes fra dem, saa deres udbytte af fiskeriet udebliver til
ikke ringe skade paa deres næring og brug, og kongen beder da
amtmanden at hjælpe vedkommende tilrette, naar saadanne klager
kommer.
Over mangel paa arbeidshjælp klages der frem igjennem
tiderne stadig.
P. Harboe skriver saaledes i 1725:
«Blandt nordmændene er beklagelig mangel til deres nærings
brug saavel paa piger som drenge.
Af nordmænds slægt findes her i sognet drengebørn over 16
aar 12 personer, men at regne fra 9 aar og derover 20; af piger
over 16 aar kun 3, men fra 9 aar at regne 18.
Af den store mangfoldighed drenge, som aarlig paa fiske
5 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
