Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 64
FINMARKENS AMT.
men i daarlige tider maa han indskrænke sin brug af kaffe,
sukker og andre smaafornodenheder.
Denne gjensidige faste ordning mellem fisker og handelsmand,
har vistnok bidraget til at øge den omsorgsløshed og mangel paa
arbeidslyst, som præger finmarkingen. Sjelden forstaar han at
holde hus og i de gode tider lægge noget tilside for de daarlige.
Har han penge, kjøber han ofte af omreisende handelskarle og andre,
hvad der bydes ham, ofte i dyre domme og uden nødvendighed.
I hjemmet er folk ædruelige og drikker ikke, og der er heller
ikke anledning til at faa noget; men paa ture til byen spares
ikke paa brændevinet.
Saagodtsom alle nordmænd kan læse, de fleste ogsaa skrive.
Navnet skolper bruges om den norske fiskerbefolkning ude ved
havet i Finmarken, men ogsaa i Tromsø amt og i Lofoten og
Vester-aalen. Navnet bruges af befolkningen inde i fjorden og i
indlandet. Lofotskolp er et kjendt navn om befolkningen i Lofotens
fiskevær.
Skolperne i Finmarken har intet godt ord paa sig fra
sessioner og rekruteringskommissioner, hvor de degenererte
finmarks-slægter er kjendt.
Slægters usle levemaade i disse nordlige egne samt
indgifte angives som de vigtigste aarsager til, at skolperne er
daarlige soldateremner. Skolperne bidrager til, at kassationsprocenten
hos rekruterne er saa høi i Finmarken.
Efter professor Friis har skolperne gjort fremskridt i de
sidste slægtled. Han opfatter betegnelsen skolper som navn særlig
paa ætlinger af de i sin tid til Finmarken forviste. Han skriver:
«Ogsaa den ældre norske befolkning har faaet et opsving.
Dette er navnlig tilfældet med de saakaldte skolper. Hermed
mener man efterkommere efter de i sin tid til Finmarken
opsendte forbrydere og løsagtige kvinder, som amtmanden skulde
med husbonder forsyne for at peuplere landet. I mere end et
par aarhundreder levede den norske befolkning under yderst
kummerlige monopoltyranniforholde, og en stor del af befolkningen
forsvandt eller forlod landet. De, som blev igjen, og deres afkom
forkuedes; især var dette tilfælde med nordmandsbefolkningen
paa strækningen mellem Vardø og Vadsø. Mangel paa
kommunikation og samfærdsel gjorde formodentlig, at de i en eng
kreds giftede sig indbyrdes, og racen forsvagedes saaledes, at da
der efter 1789 atter strømmede folk til Finmarken i begyndelsen
af det 19de aarhundrede, gav de nykomne hine efterkommere af
den gamle finmarksbefolkning et øgenavn «skolper» paa grund af
deres låve vækst, forkuede og svage ydre. En «skolp» var i
andre nordmænds øine anseet for at være et endnu uslere individ
af menneskeslægten end en fin. Særlig udmærkede fiskepladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
