Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 74
FINMARKENS AMT.
som før var dømt for sin Letfærdighed til at straffes til Kagen
med 37 Slag og forvistes til Vardø, blev for Utugt (Hor) dømt
til at kagestryges med 11 Slag og forvises fra dette Amt, hvor
hun ei kan vere andre til Forargelse.»
1693 17de mai thing i Vadsø: «En Mand dømtes til at løse
sig fra at sidde i Fjæren med 1 Tønde Mel til de fattige.»
Dom: «Efterdi Michel Rasmussen uden christelig Omsorg for
sit Barns Daab imod Langens 2den Bogs 5 Cap. 6 Art. der saa
melder: Hvo som lader sine Børn ligge udøbte uden Kirken
over otte Dage, efterat de er fødte, paa de Steder det ske kan,
skal have forbrudt tyve Lod Sølv til næste Hospital o. s. v., og
Michel Rasmussen sig ei med nogen lauglig Aarsage havde
undskyldt, at han jo hel vel kunde lade sit Barn føre til Kirke,
bør han bøde 20 Lod Sølv. Han boede 1 Mil fra Kirken og vilde
ikke lade Barnet kjøre med Ren; han ventede derfor 13 uger,
indtil han blev befalet.»
1693 27de juni thing i Omgang: «Et løst Fruentimmer blev
for Leiermaal dømt til at staa i Fjæren, indtil Søen flør hende
under Munden, og derefter med 7 Bøtter Sø overslaaes.»
1696 18de mai thing i Vadsø: «Finnen Gunder Thudesen
havde i Drukkenskab ligget hos Tøsen Ingri Iversdatter; de
til-kj endes, da han ei noget er eiende uden den blotte Pæsk, han staar
udi, for denne deres letfærdige og Guds Fortørnelses Bedrift at
overslaaes udi Fjæren hver med 6 Bøtter salt Sø af Havet, paa
det andre kan se sin eksempel derudi, andre til Afsky, med
Advarsel han det ei atter gjør, saafremt han ei vil være med Straf
verdig.» Sml. 1698 thing i Vadsø: «Samel Nielsen blev dømt til
at overslaaes med 9 bøtter, fordi han i Drukkenskab havde
opført sig uhøflig i Amtmandens Hus.»
Finnernes liavn. Finner har fra urgammel tid her i Norge
været benævnelsen paa det folk, hvis ætlinger tildels lever som
nomader af rensdyravl, og efter hvem Finmarken har faaet navn,
og som endnu i det norske sprog benævnes finner i den levende
tale der, hvor der bor finner.
Navnet finner, skriver P. A. Munch, tilkommer fra den
fjerneste oldtid egentlig kun selve polarfolket, der i Sverige kaldes
lappar, men som under navnet skridfinner, formedelst deres
færdighed i at gaa paa ski, var berømte endog i de første
aarhundreder efter Kristus, og som allerede af Tacitus omtales under
navnet fenni.
Dette ytrer P. A. Munch i sin afhandling om Finlands
nationalitet, men ogsaa i sin afhandling om Finmarkens
politiskkommercielle forhold kommer han ind paa dette spørgsmaal.
«Ved «finner» forstaaes i sagaerne stedse det folk, som nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
