Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 76
FINMARKENS AMT.
Finn, fin, mand af det finske folkeslag, som fornemmelig
har sine opholdssteder i Finmarken og Nordland, tildels som
hyrdefolk med rensdyr, jevnfør bufinn, gammelnorsk finnr. Af
svensker er de kaldt «lappar», medens derimod svensk finne er
vor finlænding eller kvæn.
Fin som betegnelse for beboerne af Finmarken er ogsaa
benyttet almindelig af populære norske digtere som Petter Dass og
Johan Nordal Brun og ligesaa af de geistlige forfattere Stockfleth
og Johannes Skaar, ligesom missionen blandt finnerne kalder sig
finnemissionen.
Benævnelsen lapper paa finnerne er ikke norsk, men svensk,
og den er meget yngre; saavidt vides er den først brugt af Saxo
Grammaticus.
Lapp, skriver Ivar Aasen, er her (i Norge) fremmed som navn
paa et folkeslag og ansees helst som et spottenavn.
Uagtet det er sikkert nok, at fin er den rette norske og gamle
benævnelse paa det folk, efter hvilket Finmarken har faaet navn,
saa bruges i det officielle sprog og i norske love ofte den svenske
benævnelse lapper, hvilket vistnok har sin grund deri, at der om
finnerne er traktater og love, som er fælles for Norge og Sverige,
og derfor har man i de norske love ikke oversat, men beholdt
den svenske betegnelse lap, hvortil vel ogsaa har bidraget, at det
svenske «finnar» betyder kvæner eller finlændinger.
Det er imidlertid ikke altid, at det officielle norske sprog
bruger den svenske betegnelse lap. Bevilgningen til finnernes
undervisning kaldes saaledes «finnefondet».
Flere betydelige norske forfattere som Fritzner, Friis og
Qvigstad har fulgt dette eksempel at betegne finnerne med
lapper.
Det er rigtigt, at benævnelsen lappisk og kvænsk ikke kan
give anledning til misforstaaelse, hvilken ligger nær, naar
benævnelsen finner bruges baade om Finmarkens nomader og om
kvæner eller finlændingerne. Men paa den anden side bør jo ikke
svenske betegnelser indføres i vort sprog og i vore love.
I dette arbeide er derfor betegnelsen finner overalt brugt i
den norske betydning, saaledes som hele befolkningen i den
landsdel, som her beskrives, bruger det.
I ordrette citater af de forfattere, der benytter den fremmede
betegnelse lap, er denne betegnelse af og til beholdt, ligesom i
betegnelsen svenske og finlandske Lappmarker, som nu er et
geografisk navn paa de omhandlede landsdele, om end ogsaa deres
gamle norske navn var Finmgrk.
Kvæner er den norske benævnelse paa beboerne af
storhertugdømmet Finland, og denne benævnelse kvenir er urgammel
i Norge og benyttedes allerede paa Harald Haarfagers tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
