Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 88
FINMARKENS AMT.
Antallet af rensdyr i det nordlige Europa turde efter dette
anslaaes til over 500 000, heri ikke iberegnet de rensdyr, som
samojederne har.
Af de 40 000 rensdyr paa Kolahalvøen, eiede i 1895 finner
25 000, 4 syrjænerfamilier eiede 10 000, og 5 000 eiedes af
russere og kvæner.
Af antallet af ren i Sverige i 1900, 296 220, angives 203170
eller 69 pct. i Norbotten län.
I 1898 angaves antallet af ren i Sverige til 244 094 stykker.
Fjeldfiimerne og deres renavl. I en folkelig vise «Om
Norges Herligheder», trykt som flyveblad 1708, forfattet af Balzar
Beck (som ogsaa har skrevet en vise om Bergens ildebrand 1702),
heder det:
Fjeldfinner haardfør’ er og smaa,
Fra et fjeld til et andet render,
Lodne klæder de have paa,
Man ei kone fra manden kjender;
Thi de begge gaaer
Med aabne haar.
Brune som tatere de ere,
Ei linned paa kroppen de bære.
Naar mosen for dyrene opædet er,
De straks til anden fjeld flytter,
De flakker omkring baade her og der,
Og bygger sig alt andre hytter.
For lam og so,
For hest og ko,
Bruges dvr, ja ost og melken fører.
Og med deres kyrisser kjører.
Ligesom sælen forskaffer eskimoen næsten alt, hvad han
behøver for at føre et tilfreds liv, saaldes er fjeldfinnens tilværelse
bygget paa den halvt tæmmede ren. Men medens eskimoerne er
jægere, saa er fjeldfinnerne nomader. Ligheden mellem dem er
den, at de af en enkelt dyreart forstaar at skaffe sig føde, klæder,
tildels ogsaa telte og redskaber. Finnen har en fordel deri, at
han i det den største del af aaret snedækkede land kan anvende
ren til at kjøre med, hvortil eskimoen anvender hunde, hvilke
finnen bruger til hjordens bevogtning. Videre har finnen en
herlighed deri, at han ialfald en del af aaret kan faa noget melk
af sin ren, medens det eskimoiske pattebarn maa dø, hvis
moderen dør, og der paa eller nær det enslige bosted ingen er, der
kan give det die. Eskimoen forstaar at forfærdige skindbaade,
kajaker og konebaade af sælens skind, og han anvender derhos
sælspækket til brændsel, hvis andet brænde ikke kan faaes, medens
fjeldfinnen trænger ialfald nogen skog. En væsentlig forskjel er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
