Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDFINNERNE OG DERES RENAVL.
89
derhos, at eskimoen er knyttet til havet og dets dyr, medens
fjeldfinnen, som hans navn viser, har sit hjem paa fjeldet.
Finnen kan eller kunde saaledes af sine rensdyr faa alt, hvad
han behøvede for at leve; ialfald var dette saa, før han flk smag
for kaffe, sukker, brændevin og tobak. Af renen faar han, som
berørt, kjød, melk og ost og skind til at klæde sig i; af dens ben
lager han naale, af dens sener traad.
Fornødenheder, som finnen havde uden dem, der kunde
tilfredsstilles ved rensdyret, var ikke store. I tidernes løb har dette
forandret sig noget.
De mere bekvemme vadmelsklæder bruges til afveksling med
rensdyrpæsken.
I kvindernes hovedbedækning anvendes finere tøisorter, og
for længe siden har finnerne lært at kjøbe naal og traad hos
handelsmændene.
Renavlen afgiver ikke alene føde for fjeldfinnen, men et ikke
ringe overskud af kjød til salg blandt de fastboende. Flere tusend
ren, voksne og kalve, slagtes aarlig og forsyner ikke alene
fjeldfinnen selv, men ogsaa den norske befolkning med levnetsmidler
og med huder og skind til beklædning og sengklæder.
De steder, hvor finnerne opholder sig med sine ren, kaldes
«byer», fjeldbyer eller renbyer.
Ved renby og fjeldby forstaaes dels baade teltet og hjorden,
dels ogsaa hjorden alene, skriver Stockfleth.
Der er fjeldbyer med kim ét telt, i regelen da med 2
familier; men i almindelighed tæller byerne 2—3, ja ofte 4 telte,
ofte to familier i hvert telt.
Til plads for teltet vælges om sommeren helst et jevnt, tørt
sted paa lyngmark, om vinteren helst i skog; sneen skuffes bort
og paa gulvet lægges ris.
Finnernes mindre telte eller reisetelte kaldes lavvo, og dette
er de simpleste og mindste telte, hvis skelet er 4 eller 6, ogsaa
7 birkestænger, som reises saaledes, at de danner en kegle, idet
enderne naar noget forbi hverandre, og saa bindes de sammen.
Teltdugen spændes over saa pas langt op paa stængerne, at der
bliver aabning for røgen.
Naar finnerne er paa reise, har de gjerne bestemte steder,
hvor de pleier at overnatte, helst der, hvor der baade er
tilstrækkelig mose for renen og saamegen skog, at de kan faa
nødvendige træer til at sætte op reiseteltet. Raiden gjør da holdt,
finnerne stiger ud af pulkene og spænder renerne fra, og skiene
trækkes frem af raiderne. Nogle fører dyrene ud til deres
beite-og hvilesteder, andre tager økser op af raiderne og gaar paa ski
ind blandt birketræerne for at hugge teltstokke, andre hugger
og trækker frem riskviste og ved og henter saa fra raiden en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
