Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDFINNERNE OG DERES RENAVL.
101
eller det ene løber hen til det andet, naar de prøver hornene
mod hinanden eller staar rundt paa mosmarken i gruppe, naar
da pigerne gaar fra dyr til dyr med melkeskaalen af træ, naar
broderen eller tjeneren kaster en slynge om hornet af det dyr,
som skal melkes, og trækker det hen til hende, dyret stritter
imod og vil ikke følge efter med slyngen, pigen ler og morer sig
over broderens bryderi og lader drillende dyret igjen slippe forat
hendes broder endnu engang kan fange det til hende; far og
mor har med større ro trukket sine dyr hen til sig og fyldt
mange kar, og saa skjænder de paa de overgivne, som skræmmer
hele hjorden, hvem maa da ikke tænke paa Laban, Lea, Rachel
og Jakob! Naar hjorden endelig har leiret sig rundt om teltet,
mange hundrede paa engang, saa mener man at se en hel leir
og i midten den ordnende og beskyttende aand over det hele.»
Rensdyrenes brunsttid begynder i september. Simlerne løber
ikke det første aar og sjelden det andet og ei heller okserne.
Okserne stanges vildt, og den stærkeste holder de andre okser
borte fra simlerne.
Aidnavalddo kaldes den stærkeste renokse, som i parringstiden
tilkjæmper sig herredømmet over simlerne. Der kan være flere
saadanne i en hjord, og de holder de smaa grarener borte. I
Gudbrandsdalen kaldes en saadan ren blandt vildren af
nordmændene haldar. Aidnavalddo er et laanord fra oldnorsk, det er det
<;amle einvaldr, einvaldi.
Ragak kaldes en renokse, som gaar i brunst, og sarak kaldes
de mindre renokser, som af frygt for de større ikke tør komme
til simlerne.
Hanren, som løber omkring og søger efter hunren, kaldes cuödde.
Afkom af en vildren og en tam simle har eget navn og
kaldes bævrek; saadan ren udmærker sig ved hurtighed og
udholdenhed i sprang. Derimod er den ikke synderlig
udholdende til at trække tunge læs.
Gaskek, gildet ren, kaldes saa, til vinteren er forbi.
Almindelig gildes renen som goasohus, naar den begynder sit 5te aar.
Om vinteren er gjætingen af renen meget besværlig. Kun
nogle faa timer, den lyseste tid paa dagen, tør fjeldfinnen om
vinteren forlade sin hjord; i de mørke høstmaaneder næsten slet
ikke. Den bevogtes i regelen skiftevis af 2 personer ad gangen;
til lettelse pleier gjerne nogle familier at forene sig paa samme
sted, naar deres hjorder ikke er altfor talrige. Middag og
midnat er afløsningsti der; følgelig maa de samme personer i hen ved
12 timer i træk forblive hos hjorden for at sikre den mod
overfald af ulven; de raaber jevnlig eller gjør anden alarm; de maa
flittig gaa omkring for at samle renerne, naar de spreder sig
formeget, hvorved da hundene gjør god tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
