- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
103

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FJELDFINNERNE OG DERES RENAVL.

103

hvis den har skade i bagbenet, og forsøger at gnide hornet mod
en gren, men det bliver dog langtfra ikke saa udviklet, som paa
den anden side, hvor den kan kontrollere væksten.

Dette arbeide paa hornene udfører renen, naar den har ædt
sig mæt og skal til at lægge sig til hvile. Det bedste bevis paa,
at skræmte dyr begynder at beroliges, eller at tamme dyr ikke
længer frygter syn af folk, er, at de begynder at gnide og puft’e
paa sine horn med bagbenene. Ogsaa kalvene gjør det samme,
naar de første gang faar horn.

Renens hornfeining og den skade, skogene lider under
arbeidet med at fjerne hviden paa hornene, er omtalt under
afsnittet om skog (bind I, pag. 467 og 468).

Namme-hærgge kaldes en kjøreren, som endnu ikke har skuret
huden (namme) af hornene.

Abmel er en ren, som af naturen kun har et horn
(almindelig simle).

Jolle hcergge er en kollet kjøreren, som aldrig faar horn; jolle
alddo kollet simle, som aldrig faar horn.

Goalla er ren, som aldrig faar horn.

Renavlens afkastning. Da fjeldfinnen ernærer sig af renavl,
maa hans levevis indrettes efter renens behov, saa at han kan
faa den størst mulige afkastning, og her er først iøinefaldende
det store antal ren, som der behøves for at ernære en familie,
og dernæst det store landomraade, som renavlen lægger beslag paa.

Tidligere er angivet antallet af fjeldfinner og ren (pag. 84
—85), og det sees, at til hvert individ svarer i de forskjellige
aar 58 til 93 ren, i gjennemsnit kan regnes 70 ren, hvad der
for en familie paa 5 personer giver 350 ren.

Antallet af de rensdyr, som kunde finde vinterbeiter i
Koutokeino, Karasjok og Østfinmarken (Næsseby, Polmak og
Sydvaranger), ansloges af en kommission i 1852 til:

Antal ren.

Koutokeino........ 33 000

Karasjok......... 15 000

Næsseby og Sydvaranger . . . 14 000

Antallet i 1900 var:

Koutokeino........33 160

Karasjok.........15 615

Næsseby, Polmak og Sydvaranger . 23 218

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free