Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJØRSEL MED REN.
113
med denne. Birken bøier sig, hvergang renen springer til og
slider og tumler sig for at slippe løs. Men til slutning giver
den tabt, slaar sig til ro og taaler at have grime og tømme paa.
I begyndelsen er det vilde dyr bange for slæden, som den
ser komme farende efter sig; først efterhaanden, naar det
begynder at tabe skrækken for slæden, gjøres dragrebet kortere.
En ren bliver aldrig saa tam som vore øvrige husdyr. Den
er ogsaa i tæmmet tilstand et halvvildt dyr, der neppe gjør
anden forskjel paa sin herre, end om det er en dygtig eller udygtig
kjører. Men det gjør renen, og den mærker allerede efter den
maade, hvorpaa kjøreren griber efter tømmen, om han kan kjøre
eller ikke.
Renens sæletøi er simpelt; en lodden krave, som finnerne
kalder gæs es, lægges rundt renens hals, og til denne krave
fæstes dragrebet, som kaldes vuotta-raippe, votrebet; dette gaar
mellem renens ben under bugen paa den og fæstes til slædens,
pulkens stevn. Det er hele indretningen til at drage med.
Et bælte, ogotas, spændes rundt renens krop bag bogerne
og har til hensigt at holde dragrebet oppe.
Renen styres med enkelt tømme; der lægges en rem,
sædvanlig af sælskind, omkring dens pande, ikke omkring hornene,
og denne rem fortsætter i tømmen, som kaldes lavCEe, hvilken
naar til ham, som kjører i slæden (pulken).
Man sætter høire haands tommelfinger ind i en løkke paa
enden af tømmen, vinder tømmen om haandleddet og holder den
fast inden i haanden. Tømmen ligger paa dyrets venstre side.
Dyret vil gjerne sætte afsted straks. Hvis det staar stille, giver
man det et rap med tømmen paa venstre side, og kaster den
saa hurtig over paa høire side, saa springer renen.
Til venstre kan man let faa dyret til at gaa; til høire styrer
man det ved at kaste tømmen over den pukkellignende
forhøi-ning paa dyrets ryg og saa hale i tømmen. Der trænges
nogen øvelse, før man kan styre renen sikkert paa denne maade.
Naar tømmen holdes paa venstre side, løber renen som
oftest ikke hurtig«
Gavlok kaldes en ren, som springer hurtig afsted, skjønt
man holder kj øretømmen paa dens venstre side.
Tømmen holdes stramt ved dyrets venstre side, naar det
skal løbe til venstre. Naar det skal bøie til høire, kastes
tømmen, som nævnt, over ryggen. Den kastes med kraft mod
dyrets sider, naar farten skal øges. Hvis der er en raide, raiddo,
eller en række af ren med slæder, som kjører efter hverandre,
saa er der en forkjører, og til hans pulk er den næste rens
tømme fæstet, og saa fremdeles alle de ren, som trækker
slæderne.
8 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
