- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
112

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 112

FINMARKENS AMT.

paa 4 aar ride paa en ren med benene fastbundne til ~hver side
af kløvsadlen.

Det gaar an at «snørekjøre» med ren, det vil sige, manden
staar paa ski og holder i tømmen, saa trækker renen manden.
Farten kan da blive upaaklagelig.

Som trækdyr om vinteren er renen tjenlig, og den
benyttes som saadant almindelig, især i Koutokeino, i Karasjok
med Polmak samt i Sydvaranger.

I Østflnmarken er renkjørsel almindelig i Sydvaranger, medens
der i Vardø og paa nordsiden af Varangerfjorden samt i Tanen er
yderst faa, som holder ren. Paa Vardø drives renkjørselen
udelukkende som sport, hvad der ogsaa fortrinsvis er tilfældet i Vadsø.
I Sydvaranger er renen det almindelige befordringsmiddel om
vinteren og ligesaa, som nævnt, især i det indre Finmarken,
Karasjok og Koutokeino. Vuögjem-hærgge og vuöjan kaldes en kjøreren
og raiddo-hærgge er en kjøreren, der trækker læs i en række.

Renholdet har endnu sin betydning som
kommunikationsmiddel ved det nordlige Norges forsyning med fædriftsprodukter
fra Norrbotten og Finland samt omvendt disse egnes forsyning
med fiskeprodukter fra Norge. Fjeldfinnen med sine rensdyr er
det eneste kommunikationsmiddel mellem Finmarken paa den
ene siÄe og Torneå Lappmark, Norrbotten og finsk Lappmarken
paa den anden side.

Hesten kan i Finmarken aldrig gjøre fyldest for renen.
Hesten kræver bedre banet vei og kan ikke livnære sig om
vinteren paa snemarkerne.

Til kjørsel anvendes fortrinsvis okseren, som er kastrerede.
Gjeldsimlerne ansees for fortrinlige kj øredyr, da de er mere
udholdende end okserenerne. Rodno-alddo kaldes en simle, der er uden
kalv et aar eller af og til, ogstainak-alddo en, der bestandig er ufrugtbar.

Okserenen tæmmes i det 3dje eller 4de aar.

Et ungt, allerede voksent rensdyr kan tæmmes, men det er
et anstrengende arbeide, som fordrer kraft og behændighed.
Stundom spændes de tidlig i sælen som neppe halvvoksne ren,
og halvvoksne gutter tumler med dem paa en aaben plads, hvor
der ikke er stene eller andre gjenstande. Mand og ren holder
paa, til begge er trætte. Renen tæmmes ofte ved at spændes
for læs og bindes efter et andet læs, som drages af en allerede
tæmmet ren. Det utæmmede dyr stritter imod af alle kræfter;
men da det tæmmede dyr dragér afsted, nødes det
utæmmede dyr til at følge med og at trække sit læs og vænnes lidt
efter lidt.

Renen tæmmes undertiden paa den maade, at man med en
lang snor eller rentøm binder den til toppen af en nogenlunde
stor, slank og elastisk birk, og saa lader den staa der og baske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free