Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJØRSEL MED REN.
115
Varre-hærgge er en reserveren.
Uden stopperen bliver kjøringen mere spændende, og man
er mere sin egen herre.
I almindelighed behøves 5 ren til en længere reise: en
folden reisende selv, en for «vappusen», to til bagagen, og en
«vararen», til at anvende som stopperen og som reserve.
Det bliver ikke saa lidet bagage, naar der maa føres med alt,
som udkræves til livets ophold. Dernæst behøves pæsk,
skindbukser, reiseskaller, finnelue, kjørehandsker o. s. v., saa man
kan møde en snestorm i 20 å 30 graders kulde.
En nybegynder i renkjøring gjør bedst i at lade sin ren
binde fast efter en forankjøTende, indtil han har lært at balancere
eller sidde nogenlunde fast i kjerrisen eller pulken, derefter kan
han med en gammel, veltæmmet ren kjøre løs bagefter andre og
saa lidt efter lidt forsøge sig paa egen haand. Med en uøvet
kjører gjør en ren ofte mange volter. Han bør altid have en
øvet forkjører, hvis ren hans egen følger i hælene, og da gaar
i regelen alt godt.
Naar de reisende har sat sig, kaster føreren — vappusen —
sig i sin slæde, giver sin ren et raskt rap med tømmen, og i
samme øieblik er hele karavanen i fuld fart. Lidt efter lidt
kommer der orden efter den første forvirring, som næsten er
uundgaaelig, naar toget begynder. Renerne er i begyndelsen vanskelige
at styre. Man kastes og svinges omkring, vælter og kommer op
igjen, slæbes afsted, uden stundom at vide, hvorledes det gaar.
Sneføret er bedst, naar der er lidt nysne ovenpaa haard skare.
Paa det slags føre springer renen bedst, da den af og til under
spranget kan tage sig en mundfuld sne for at kjøle sin tunge
og slukke sin tørst.
Renen er daarlig paa blank is. Benene gaar som
trommestikker, men den faar ikke fodfæste. Saa gaar man ud af pulken
og leder den i tømmen, men endnu er det ikke mere, end den
formaar at trække den tomme pulk.
Er der faldt meget sne, og denne er vaad, eller er der
kommet vand op paa isen paa indsjøerne, saa bliver føret tungt.
Man maa da tage det dobbelte antal folk og rensdyr. Den vaade
sne kan fryse og blive iset og dynge sig saaledes under og over
pulken, at renen ikke formaar at trække den, hvorfor pulken maa
vendes om og skrabes ren for is og sne.
Renernes tilbøielighed til at slutte sig sammen foraarsager
stundom forviklinger for de reisende. Møder man gjøende hunde,
saa vil renerne flokke sig sammen, hopper over slæderne, saa den
ene pulk ofte bliver indviklet i den anden. Da binder fjeldfinnen
straks alle renerne i slagtømme til sin pulk, gaar ud af denne
og trækker sin ren efter sig, og dermed ogsaa alle de andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
