Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 116
FINMARKENS AMT.
Udover store og bratte bakker foretrækker den uvante
reisende ofte at gaa; renerne og pulkene bliver da bundne, den ene
til den anden. Finnen kaster sig i sin pulk eller kjerris og
kjører udover bakken med den hele række af ren og pulker efter
sig; snart er finnerne, renerne og pulkerne viklede om og i
hverandre, men trods tømmer, trækremmer, pulker og kjerriser
imellem benene sætter renerne afsted. De kan falde overende
og trækkes afsted, men smidig og hurtig reiser dyret sig og
kommer uskadt og muntert og med hele ben udover bakken.
Finnerne kaster sig da af slæderne og bringer alt i orden.
Kjøres der langs skraaningen af bakker og fjelde, kommer
den reisende i en stilling, der er ubekvem og ærgerlig; pulken
gaar nemlig da paa tvers langs skraaningen, pulkespidsen, og
altsaa ogsaa benene, vender op, men ryggen ned, trækremmen
glider tilside ud paa halsen af renen, og gjør det ligesaa
vanskeligt for denne at trække som for den reisende at blive siddende
i den forkjerte stilling.
Om de gjenvordigheder, der kan indtræffe ved renkjørsel,
giver nogle navne en mindelse:
Jaskak er en sta kjøreren, luovdak er en ren, som under
kjøringen modvillig lægger sig eller kaster sig ned, lidnja-boaco er en
ren, som gaar og sjangler eller vakler.
Ellers har de disse navne:
Ravnok er en ren, som er modig til at trække sit læs, rievtay
er en ren, som let lader sig styre bent under kjørselen, skiian er
en simle, som bærer bjelde.
Naar man ikke frem til en stue om kvelden, maa man
overnatte paa fjeldet. Man graver da en seng i sneen, lægger et
renskind paa bunden, tager et over sig, vælter derpaa slæden
over det hele, og dersom ikke kulden og snefokket er for slemt,
ligger man ganske lunt. Under kjørselen morer finnen sig snart
med at sidde paa knæ i slæden, snart med at staa opreist i den
eller indtage forskjellige andre stillinger. De øvrige har nok med
at holde sig i slæderne paa almindelig maade.
Der læsses sjelden over 90 kg. paa rensdyret paa
vinter-reiserne. Den drager følgelig ikke mere end vægten af en tung
mand.
Renen løber hurtig, men holder ikke længe ud. 50—80 km.
kan man kjøre, men bør saa lade renen hvile næste dag.
Stockfleth reiste den 1 5de januar 1829 ved middagstid fra
Karasjok til Koutokeino. Han kjørte, medens renerne kun en eneste gang
i nogle faa øieblikke standsede for at puste lidt, til en seks mil
fra Karasjok opført gamme paa seks timer. Dagen efter
tilbagelagde han med de samme ren 12 mil, saa han om aftenen
kom til Koutokeino. Han regner her 18 mil eller 198 km. fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
