Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 118
FINMARKENS AMT.
Den Ide februar 1899 seilede et engelsk dampskib,
«Manitoba», med renerne fra Bossekop. Efter en haard overfart naaede
skibet den 25de februar New Jersey. Kun en ren døde
underveis. I Alaska trivedes renen, og eskimoerne blev flinke til at
behandle den.
Paa Grønland driver eskimoerne jagt paa rensdyr, men de
forstaar ikke at tæmme den. Det er ikke faa rensdyr, som
nedlægges paa Grønland. Rink antog, at der i 1845—49 aarlig
fældtes 8—9 000 dyr aarlig i Nordgrønland; i Sydgrønland anslog
han udbyttet af renjagten til 16 000 dyr aarlig i 1840—45, og
til halvdelen eller 8 500 dyr aarlig i 1851—55. Udbyttet af
vildren jagten paa Grønland er efter dette ligesaa stort som udbyttet
af renavlen i Finmarken, hvad kjød og skind angaar, skjønt
pengeudbyttet naturligvis er ringe, da der er monopolhandel paa
Grønland, og eskimoerne flk, da Rink skrev, kun 40 øre for et
renskind, og kjødet betaltes ved kolonierne med 3 danske skilling
eller lidt over 6 øre pundet eller 12 øre pr. kg.
Efter udbyttet af vildrenjagten har rensdyret betingelser for
at trives i mængde paa Grønland, og ligesaa finnerne. Deres tre
værste fiender mangler her: der er for det første ingen ulv, for
det andet er der ikke brændevin, og for det tredje er der ingen
bumænd, som driver jordbrug.
Vanskeligheden ved rendriften synes at være den, at tilgang
paa skog er liden eller ingen.
Efter en reise i Nordgrønland i 1875 bragte Helland
spørgsmaalet om en overførsel af finner og ren til Grønland paa bane,
og han flk professor Friis til at interessere sig for sagen, saa at
denne i 1883 skrev en artikel om kolonisation af Grønland ved
fjeldfinner.
Disse planer om at overføre ren fra Finmarken til
Grønland er der først i de sidste aar i Danmark gjort de første
skridt til at virkeliggjøre. Der er stor sandsynlighed for, at
et forsøg vil lykkes, ligesom i Alaska. Grønlands store, øde
strækninger, hvor tidligere flokke af vilde rensdyr streifede
rundt, vilde sikkert vise sig godt egnede til ophold for hjorder
af tamme rensdyr. Mange grønlændere, navnlig saadanne, som
ikke er dygtige sælfangere, vil vistnok, naar finnerne lærer dem
op, blive ligesaa gode rensdyrvogtere som eskimoerne i Alaska.
Efter en forholdsvis kort aarrække vilde de tamme rensdyr vokse
i antal, naar man sparer hjorden i den første tid. Mangelen paa
ved vil dog være en hindring.
Paa Island er der rensdyr, som er overført fra Norge.
Noget efter 1770 blev der nemlig ved den danske
regjerings foranstaltning overført ren fra Island.
Den senere omtalte præst i Koutokeino, Olav Josephsen Hjort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
