Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJØRSEL MED REN.
117
Karasjok til Koutokeino, men det er ikke saa langt. I ret linje
er det fra Karasjok til Koutokeino 108 km., og sandsynligvis har
han reist ca. 40 km. den første dag og 68 den anden.
Man kjører undertiden langsmed, dels paa frosne elve.
Efter 5—6 timers kjørsel standser finnen for at holde rast
paa et sted, hvor det ser ud til, at der findes mose for
rensdyrene. De bliver spændte fra slæderne og begynder straks med
forbenene at sparke op sneen for at naa ned til mosen. Saa
gjør finnen op en ild og sætter paa en gryde, som han fylder
med sne, for at faa vand til at koge.
Det siges, at naar en ren tirres, hænder det, at den med
sine horn gaar angrebsvis tilverks overfor kjøreren. Denne har
da ikke andet at gjøre end at vælte pulken over sig og under
dette skjold modtage hornenes stød, indtil dyrets vrede er over.
«Under alle mine mangeaarige kjørseler,» siger Stockfleth, «er
jeg kun en gang blevet tugtet af min ren. Det var en hornløs
ren; jeg vendte derfor ryggen til og tog mine bank, hvorefter
renen, for at gjøre det godt igjen, satte afsted saaledes, at jeg i
en hast kom forbi og langt foran det hele følge. Enkelte gange
har jeg seet saadanne kampe mellem forkjøreren og hans ren.»
Naar man kommer forbi en stor sten, saa springer renen
stundom op paa denne og bliver ganske rolig staaende og se
paa den reisende, som da gjerne maa ud af pulken.
Oftest er det den utaalmodige reisendes egen skyld, naar
han og renen ikke kan forliges.
De fastboende er tildels eier af ren, der bevogtes af
fjeld-finner. Man kan ikke holde ren som heste og kjør. Renen
vantrives, dersom den behandles som klavebundne kreaturer,
og faar den frihed uden bevogtning, vil den blive rov for ulve
og tyve eller blive aldeles vild igjen. Til kjøreren bruges som
nævnt okserener eller gjeldsimler. For at faa det tilstrækkelige
antal kjøreren, maa man derfor ogsaa holde stamdyr af begge
kjøn. De fastboende eier ofte et større eller mindre antal ren
som trækdyr, men enten passes’disse om sommeren af fjeldfinnen,
eller ogsaa maa antallet stadig suppleres ved indkjøb fra
fjeld-finnens hjorder.
Den amerikanske regjering ønskede at sende en ekspedition
op til beboerne af Klondyke, og at eskimoerne i Alaska skulde
lære renskjøtsel. Den amerikanske regjerings agent, dr. Sheldon
Jackson, lod i januar maaned 1898, dels i Karasjok og dels i
Koutokeino, opkjøbe over 500 ren for 20 å 30 kr. pr. stykke.
Desuden kjøbtes pulker og kjøregreier samt renmose.
Til at følge med leiedes halvhundrede finner, hvoraf flere
med familie, for 1 000 kr pr. aar for hver deltager og et beløb
for familien, desuden fri tobak m. v. Kontrakten gjaldt for 2 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
