Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDFINNERNE OG RENBEITNINGEN FØR 1751.
121
men ikke agerdyrkning. Paa sjøkysten imellem fjordene sad faa.
dels nordmænd, dels sjøfinner.
3. Norske fjeldfinner besad de nordligste fjelde og dale
nærmest sjøen, nærede sig af sine ren, vildtjagt og
ferskvandsfiske.
4. Svenske fjeldfinner, som de her i landet sædvanlig
kaldtes, men som burde nævnes fælles fjeldfinner, efterdi de
skattede baade til Norge og Sverige, indehavde den søndre og
største del af Finmarken og nærede sig ligesom de norske
fjeldfinner.
Kvæner, det 5te slags folk, er svenske bønder, komne fra
Torneland eller Storfinland, som havde sat sig ned ved elvene
og nærede sig sædvanlig af laksefiskeri og sit kvæg; kvænerne
ved Altenelv havde desuden agerbrug.
De 3 første slags folk var kun norske undersaatter,
og med nordmænd og sjøfinner var der ingen vanskelighed, da
de svenske var udelukkede fra sjøsiden.
Fra Koutokeino og Karasjok, som ved grændsereguleringen
tilfaldt Norge, søgte, saavidt Schnitlers undersøgelser fra 1744 viser,
finner ikke beite for sine ren indover de tilstødende finske
Enon-tekis og Enare sogn. Paa strækningen fra Haldde, grændseegn
mod Finland i øst for Skibotndalen, indtil BælddovaÆda pleiede
hverken «privative» norske eller de saakaldte fælles fjeldfinner
fra Koutokeino at flytte søndenfor eller østenfor de egne, hvor
rigsgrændsen nu gaar. Det heder udtrykkelig, at de svenske
finner fra Enontekis negtede koutokeinofinnerne at komme over
landskjølen (efter hvilken rigsgrændsen paa denne strækning blev
fastslaaet).
De fælles koutokeinofinner, som svarede skat til begge riger,
oplyste, at der var tvistighed mellem dem og de «privative»
svenske enontekisflnner, som forlangte at gaa nordover landskjølen,
nemlig over Pitsekiulbme (Bicecuolbma, røs 315), Salvasvaddo
(Sal-vusvadÆa, røs 322), og bruge de fiskevande Rikas (Riggas) og
Vutze-jaure (Vuoccek), Tullejaure (Duolljejavrre), nordenfor Salvusvactcta,
item Skilkasjaure (Skilgasjavrre), 1 mil vestenfor Tullejajire og
Rigna-vand (Riegijajavrre), et par bøsseskud nordenfor Skilgasjavrre.
Der har efter dette været tvist mellem koutokeinofinnerne
og de finlandske enontekisflnner om udstrækningen af deres
beitesmark, idet de sidste har negtet de førstnævnte at søge
beite søndenfor Kjølen, medens de har paastaaet sig selv
berettigede til at beite nordenfor landskjølen og til at fiske i de
nævnte vande, som har afløb gjennem bielve til Koutokeinoelven.
Denne overskridelse over landskjølen har dog neppe været nogen
erkjendt sædvansmæssig brug og i ethvert fald af forholdsvis
mindre betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
