Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 122
FINMARKENS AMT.
Fra BældovaMa nordover til Skoarrojokka (bielv til Tana i
det nuværende Polmak) gaar rigsgrændsen efter Skiecéamjokka og
Tana. Paa denne strækning er der saaledes et greit og
naturligt skjel.
Det sees af vidneforklaringerne, at finnerne før 1744 ikke
fra nogen af siderne pleiede at søge beite for sine ren ved
flytning over Skieccamjokka og øvre Tana (o: ned til Karasjokelvens
udløb i Tana).
Videre end til den østre side af øvre Tana og af
Skieccamjokka havde Indiagers (d. e. Enare) finner ei ret at gaa; thi
vestenfor samme elve var Avjevara (o: Karasjok) finner, som
havde sit brug indtil disse elves vestre side; vistnok hændte det,
at enarefinnerne gik over elven i vest, men da skede det med
avjevarefinnernes forlov og tilladelse; ei heller gik de over Kjølen
i syd.
Den nærmeste strækning ved disse elve syd til
«Lands-kjølen» heder Jauris Duoddar, og Karasjokka og Tana springer
ud her. Efter vidneforklaringerne har Jauris Duoddar været
brugt af finnerne paa begge sider som «vildbane» for jagt paa
vildren; den har ikke været benyttet som beitesmark for tamren.
Efter Schnitler laa 8 familier af koutokeinofinnerne om
sommeren ved Langfjorden og i Talviken (Alten), men de øvrige
koutokeinofinner søgte ned til Tromsøens norske fjorde, til
Kvænangen, Oksfjord, Strømsfjord og Reisenfjord. Det oplyses, at
østfinner fra Enontekis (hvoraf den nordlige del siden 1809 hører
til Finland) «nordenfra at regne» kommer dels til Reisen, dels
til Lyngen, dels til Ulfsfjorden samt dels til Balsfjordene i
Tromsø fogderi.
Efter dette har der paa grændsetraktatens tid neppe udviklet
sig nogen gammel sædvanebrug derhen, at finner fra Koutokeino
og Avjevara (Karasjok) flyttede med sine ren ind paa finsk
(svensk) omraade eller omvendt finner fra Enare og Enontekis ind
paa Koutokeinos og Avjevaras territorium.
Først nordenfor eller nedenfor Karasjokelvens udløb i Tana
har der tildels fundet overflytning sted over Tana.
Om finnerne fra Utsjok (Arisby), som dengang var anneks
linder Koutokeino med 28 finnefamilier, heder det, at de om
vinteren opholdt sig langs Utsjok elv, medens de om sommeren
sad a) mellem den norske Laksefjord og Tanafjord (5 familier),
b) paa den vestre side af Tana fra mundingen at regne i syd
op med Bolma paa norsk grund (13 familier), c) ovenfor eller
søndenfor Fossholmen paa fælles grund (8 familier) og d)
ovenfor Juksby (tidligere finneby paa østsiden af Tana) (2 familier).
Dette er de i grændsetraktat artikel 2 omhandlede utsjok- og
tenofinner. Om disse finner oplyses det videre i sessionen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
