Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÆNDSESP.ERRINGEN AF 1852 OG DENS FØI.GER. 137
øgelsen sees nemlig særlig at falde paa Koutokeino. Medens
renantallet i Karasjok viser uvæsentlige svingninger, sees Koutokeino
at have havt i 1852 33 000 og i 1891 44 245. Dette antal var
i 1900 gaaet ned til 33 134.
De nomadiserende finmarksfiimers samlede antal ren synes
saaledes nu at være omtrent det samme som paa
grændsespær-ringens tid.
Renantallet er i et tidsrum af over halvhundrede aar ikke
tiltaget; dette kan komme af indskrænkningen i beitesmarkerne
efter grændsespærringen af 1852. At nogen anden hindring der
kan have øvet denne hemmende indflydelse end grændsespærringen,
er neppe paaviseligt.
Bebyggelsen og opdyrkningen i de senere aar kan have
medvirket, men dette har neppe været en afgjørende hindring for
ren-antallets vækst.
At tallet ikke siden 1852 er gaaet tilbage, tør maaske
tilskrives de trufne forføininger til ordning og regulering af
ren-beitningen.
Beitesmarkerne antages nu at beites af for mange ren, hvortil
den fra Sverige i de senere aar stedfundne tilbageflytning har
bidraget.
Finnernes vandringer og renens beitning. Finnernes
vandring har til hensigt at skaffe renen beite og er derhos
bestemt af andre hensyn til renens velbefindende i det hele, hensyn
til myg og til ulv.
Om vinteren er renens føde renlav eller renmose, som
finnerne kalder jægel og hvis latinske navn er lichen (bæomycesj
rangiferinus.
Om vinteren fører da finnen renerne omkring i Finmarkens
indre, der hvor den kan finde lav.
Saalænge laven er myg, spiser renen den, men den farer i
de varme sommerdage over de rigeste lavmarker uden at beite
og tramper den sprøde lav sønder til mel med de flade klove.
Dette er en af grundene til, at finnerne om sommeren
forlader lavmarkerne og fører sine ren ud til kysten, hvor det unge,
fremspirede græs er renens bedste sommerføde.
En anden grund til, at finnerne drager ud mod kysten, er
den, at renen i Finmarkens indre dele plages af myg; ude mod
havet er der mindre myg, og fjeldene ude ved kysten er oftest
høiere end i Finmarkens indre, og her, hvor der ligger sne og bræer
paa fjeldene, er renen helt fri for myg. Ogsaa den friske vind
fra havet befrier renen for de millioner af myg, som i den hedeste
sommertid i indlandet er en forfærdelig plage baade for mennesker
og dyr. Paa de for sne nylig blottede steder spirer der i løbet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
