Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES VANDRINGER OG RENENS BEITNING. 14.’5
De fjeldfiiiiier, som opholder sig i Karasjok om vinteren,
har sine ren om sommeren endel paa Magerøen, de fleste
sydvest for bunden af Porsangerfjorden, hvor der gjætes hele
sommeren, og atter andre igjen paa halvøen mellem Porsangerfjord
og Laksefjord, hvor renen gaar fri om sommeren, medens
fjeld-finnen holder til ved sjøen indtil september. Da faar han arbeide
nok, naar renen begynder at drage sydover.
Varanger fjeldfinner tilbringer vinteren paa fjeldene ved
Vaggetem paa den norske side af sjøen og i de omliggende egne.
De fleste skatter til Polmak. De flytter fra sted til sted med sine
hjorder paa tilsammen 15000 ren eller mere.
Om sommeren drives de ud paa Varangerhalvøen, der, som
omtalt, afstænges ved et langt gjærde, naar renerne er kommen
ud paa halvøen, saa at de ikke kan slippe tilbage fra halvøen,
før finnerne finder det beleiligt.
I 50-aarene er, som før berørt, fra Mæskebotn eller bunden
af Varangerfjorden til Skipagurra ved Tana opført et rengjærde,
hvilket har været til nytte og bidraget til forøgelse af antallet
af ren, som om sommeren har tilhold paa Varangerneset og om
vinteren i Sydvaranger. Gjærdet har medvirket til at bevare de
mosemarker, hvoraf dyrene skal leve om vinteren, idet gjærdet
hindrer dem i før vinterens komme at sprede sig over og
nedtrampe vinterbeitesmarkerne. Ved gjærdet kan fjeldfinnerne om
høsten samle sine hjorder, medens det paa de andre halvøer
hænder, at dyrene i august, men især i oktober, der er
rensdyrenes parringstid, spreder sig udover de vide fjeldstrækninger
og gaar uden bevogtning, hvorfor de let kan stjæles, især da de
umærkede kalve.
Gjærdet mellem Mæskebotn og Skipagurra er anslaaet til
10 354 m.s (16 500 alens) længde, og der blev til samme af
storthinget givet en bevilgning af 14 000 kr., og til forlængelse af
samme rengjærde i en strækning af 1 694 m. (2 700 alen)
bevilgedes af storthinget i 1874 et beløb af 3120 kr. (o: indbefattet
materialiernes kostende).
Gjærdet er høit bygget af pæle med paaspigrede bord.
Paa en dag i oktober eller november maaned, eftersom sneen
kommer tidligere eller senere, slippes renflokken, der sommeren
igjennem har været spredt udover hele Varangerhalvøen, samlet
gjennem gjærdet.
Gjærdet hindrer, at hobe af ren mod deres eieres vilje paa
egen haand søger indover paa de gamle russiske beitesmarker
ved Enaresjøen og saaledes bliver et let bytte for
grændsebe-tjentene. Gjærdet gjør det muligt for finnerne at samle sine dyr
om høsten og i samlet masse føre dem over paa
vinterbeitesmarkerne i Sydvaranger. Renlavmarkerne her er vistnok meget
10 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
