Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 146
FINMARKENS AMT.
mindre end de i Enare, men de kan dog afgive næring for de
dyr, som nu eies af Næsseby og Varanger fjeldfinner.
Fra gjærdet drager rensdyrene langs sydsiden af
Varanger-fjorden paa fjeldene henimod Bugøfjord for derfra at trække
indover landet henimod Øvre Pasvikdal.
Under denne flytning har de et snevert rum at bevæge sig
paa; de er tvungne til at færdes langs den finske grændse og
nær denne. Det gjælder da for fjeldfinnerne at passe sine dyr,
saa at de ikke forvilder sig ind paa Finlands omraade; thi her
passer lensmanden i Enare paa og konfiskerer saa mange ren
som muligt, hvoraf han selv har fortjeneste. Af de beslaglagte
ren bliver en tiendedel solgt ved auktion, resten jages tilbage
over grændsen. Træffes de samme ren atter indenfor Finlands
grændse, bliver de paany beslaglagte og reducerede med en
tiendedel. Paa den maade taber de norske fjeldfinner aarligaars
mange ren.
De fjeldfinner, som om sommeren har tilhold paa de andre
halvøer paa Corgas njargga (o: mellem Tana og Laksefjord), paa
Spierta njargga (o: mellem Lakse- og Porsangerfjord), paa Vuorje
njargga (o: halvøen vestenfor Porsangerfjord) og paa halvøen mellem
Altenfjord og Kvænangen, bruger til samlingen af hjorderne
maaneder og erfarer ofte, at deres hjord er svundet ind. Vistnok passer
ikke fjeldfinnerne om sommeren sine hjorder ordentlig, men det
er selv med deres bedste vilje ikke godt midigt at hindre dyrene
i at sprede sig til fjerne steder over grændsen mod Finland, hvor
de mangen gang forsvinder i store flokke.
Om opførelse af rengjærder over de nævnte halvøer har der
tidligere fremkommet andragender, dels fra fjeldflnnerne i
Karasjok, dels fra finnerne i Koutokeino.
Saaledes ønskedes gjærder fra Bækkarfjord i Laksefjord til
Langfjord i Tanafjord, fra Børselvens munding i Kistrand til
Vadnasgiedde ved Laksefjord, fra Repparfjord i Kvalsund herred
til Olderfjord eller Ytre Billefjord i Kistrand.
Disse gjærder vilde imidlertid blive lange og kostbare.
Det er fra svensk side erkjendt, at svenske finner- ikke
tidligere har søgt beite for sine ren nordenfor Lyngenfjorden i
Tromsø amt. De svenske finner har ingensomhelst hjemmel til
at søge sommerbeite i Norge nordenfor eller østenfor nævnte
punkt.
Svenske finner synes i den senere tid at have vist tendens
til at udstrække sin sommerbeitning nordenfor nævnte linje, noget
som administrationen af al magt maa sætte en stopper for.
Man har ikke altid holdt sig skarpt for øie, hvor den nordligste
grændse for de svenske finners beitningsadgang i henhold til
finne-kodicillen har gaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
