Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 148
FINMARKENS AMT.
fortjeneste, de har havt. De haaber paa, at fisken skal komme
lige op i «støen» til dem, og gjør den det ikke, saa ved de, at
fattigvæsenet ikke lader dem sulte ihjel, selv om de ikke vil
bestille noget. Folk misbruger ofte fattigvæsenet. Har de god
fortjeneste, saa lever de ogsaa godt. Indtræffer uaar eller sygdom
og uheld, tyr de til fattigkassen, og fattigbudgettet er derfor paa
mange steder stort og kommuneskatterne trykkende for den del
af befolkningen, som ved arbeidsomhed har opnaaet en bedre
økonomisk stilling.
Der er ligesom intet tag i finnerne og deres gjerning. Deres
fiskeredskaber og baade, som skaffer dem livsens ophold,
behandles ofte slusket. Baadene raadner i fjærestenene endog uden
tjærebredning, de har ofte fillede og forrevne seil og garnstumper
for skjøder. Det er intet under, at man hører om ulykker fra
slige fiskere.
Her kan det dog erindres, at ældre meddelelser fra
Finmarken giver finnerne bedre skudsmaal for foretagsomhed og
arbeidsomhed, end de giver den tids nordmænd.
Lillienskiold skriver saaledes: «Lad være, at der hos endel
nordmænd findes nogen freidighed, saa er eksemplerne dog ganske
rare, saasom ladhed hos de flere tager overhaand. Deraf
kommer det, at aldrig udnyttes landsens gode ved dem som ved
finnerne. Disse vaager fast dag og nat, nu tilfjelds, nu til fjære.
Flittig tager han vaarens tid i agt og søger betids fra fjordene
ud til sine rorsteder imod havet, hvad møie det end monne koste
ham. Han forstaar at fortsætte fiskeriet ved sine folks hjælp,
saa hans kvinde og børn ikke spares, medens nordmanden ikke
har mindste tanke om at søge fiskeriet lang vei fra sin bopæl,
men snarere holder det for en «krachroer», naar baaden ikke
roes med 4 stærke mænd eller drenge. Det er langt ifra noget
saadant arbeide paalægges deres utrivne kvindfolk. Det er
nok arbeide, naar 4 koner fra baaden kan opsamle fæmaden og
drage hjem leveren. Finnens ake (akka = kone) derimod, som ror
fisket, tager sin lod af fangsten, som deles med hende. Finnen
tager først fuld lod, hans kvinde halv lod, og endelig maa en halv
lod svares for baaden.»
Lillienskiold siger, «at finnefisken næsten altid er bedre
konditioneret og tilred end nordmandens avl, hvad enten den tørres
pH a hjelden eller nedlægges paa mollen».
Sjøfinnernes boliger er smaa enetages hytter som oftest med
en stue og et lidet kjøkkenrum. Slagvindue benyttes ikke.
Bohavet er tarveligt, et lidet bord, et par skrøbelige stole, en kiste
og kanske et par krakker. Om natten ligger børnene ofte paa
gulvet, fuldt paaklædte.
Det jordbrug, sjøfinnerne driver, er meget tarveligt. Gjød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
