Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES VANDRINGER OG RENENS BEITNING. 14.’5
Uagtet det saaledes er paa det rene, at svenske finner
ingensomhelst adgang har til at søge beite for sine ren i Finmarken,
har de dog i de senere aar i ikke ringe udstrækning øvet
saadan brug i Koutokeino.
Ifølge indhentede oplysninger er i aarene fra og med 1884
til og med 1898 ialt 126 svenske finner anmeldte at have ladet
sine ren beite ulovligen i Koutokeino.
Ogsaa i maanederne januar, februar og marts 1901 skal
adskillige svenske finner fra Karesuando over finsk Enontekis være
komne med sine ren ind i Koutokeino, angivelig fordi
beites-markerne paa hjemstedet var overisede, saa dyrene ikke kunde
komme til mosen, men var udsatte for hungersdød.
I vinteren 1902—03 var ligeledes trængt ind i Koutokeino
6 svenske flytfinner fra Karesuando med omkring 4 000 ren eller
flere; de opholdt sig i distriktet i omkring 3 uger til fortrængsel
for de norske flytfinner.
Sjøfinnerne. Sjøfinnerne nedstammer fra fjeldfinnerne. Det
er forarmede fjeldfinner, som har maattet forlade sine kjødgryder
for at hente sin næring fra det gavmilde hav.
De har fæstet bo paa landstrimmelen langs fjordsiderne og
kysten over hele Finmarken.
Saavel læger som missionærer og reisende er enige i at
betegne sjøfinnerne som en lavtstaaende befolkning baade materielt
og aandelig.
Finnen opgiver ikke nomadelivet af lyst, men af nød; høist
ugjerne flytter han ned til sjøen, hvor han ikke føler sig hjemme;
han vil helst bo i fjeldet blandt sine dyr, og hans hu staar til
fjeldet og til renkjødet.
Økonomisk er sjøfinnerne oftest daarlig situeret. Fiskeriet
er den vigtigste næringsvei. En del aar faar de nogle faa
poteter, andre ikke. Som sultefodringen drives, er udbyttet lidet
ogsaa af kreaturerne, og finnen er fuldstændig afhængig af fisket.
Slaar dette feil, staar nøden for døren.
Man træffer ofte paa lange strækninger ikke paa et eneste
hjem, som giver indtryk af den allerringeste velstand. De, som
er kjendt, siger dog, at det er ikke fuldt saa galt, som det ser
ud til. Der er flere, som eier noget, og de fleste har sin gamme
eller sit lille hus og en liden jordflek, stor nok til at skaffe dem
lidt melk aaret igjennem, hvis den blev dyrket og passet
tilstrækkelig, og hvis deres kreaturer blev stelt paa en fornuftig
maade. Hvis jordlappen ikke er stor nok til at skaffe hø til en
ko, holder finnerne sauer, som de melker. Fattigdommen er dog
ofte stor, og ikke sjelden er den selvforskyldt; thi mange nytter
ikke tiden, naar der er noget at gjøre, eller de sløser bort den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
