Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 50
FINMARKENS AMT.
virker nogle faa norske eller helt fornorskede hjem hist og her,
skriver en læge fra Kistrand distrikt.
Et tegn paa større civilisation er det dog, at der efter
handelsmændenes udsagn nu aarlig sælges ligesaa mange kasser sæbe,
som der for en menneskealder siden solgtes enkelte stykker.
Rensligheden blandt alle tre nationer maa saaledes være
meget større end før.
En vigtig sag er det, at lamper og parafin nu findes
overalt, selv i de usleste hytter, hvor der før kun fandtes lys
fra den aabne arne eller fra en spik eller i det bedste tilfælde
fra en ussel «kaale», en aflang aaben transkaal af jern med
væge i, som kunde hænges op. Man kan nu godt se baade at
arbeide og at læse i den lange mørke vinter. Interessen for at
have det nogenlunde pynteligt inden vægge er ogsaa bleven
større.
Som finnernes ydre, saa er ogsaa deres indre, sjælelige
menneske, skriver en distriktslæge fra Porsangerfjorden. Det er ikke
sjelden, at fattigkommissionen faar regning fra en søn, [som har
besørget sin moder begravet, for det med ligets befordring til
kirkegaarden forbundne arbeide; de yder ikke gratis skyds til
slægt og naboer, naar læge skal hentes, - kan ikke den syges
paarørende betale, gaar de til lægen, selv om denne intet faar
for sit arbeide. Det her anførte gjælder finnerne rundt fjorden
— sjøfinnerne.
Finnernes oplysning staar ikke høit. Udenfor bibel,
salmebog og postil læser de næsten aldrig i en bog. Der er yderst
faa, som med udbytte kan læse en norsk avis.
Sædelighedstilstanden kan ikke roses. Det er skik, at de
unge finnepiger driver fisket som «skipparak», kamerat, paa
samme baad som mændene og oftest nat som dag opholder sig
i samme rum som disse. Værene oversvømmes derhos af
fremmede løse norske og kvænske kvindfolk og af de brydsomme
hjemløse og løsagtige «rækekvæner», og herved fremmes
sædeligheden ikke.
Den religiøse vækkelse, læstadianismen, har blandt
sjøfinnerne ikke udrettet synderligt — de stadige «samlinger» i trange
rum og altid i mørke i visse dele af bygden, med mand og
kvinde om hinanden paa gulvet, skal heller ikke hæmme
usædelighed.
Naturomgivelser, livsvilkaarene og det hele stel er ofte
usigelig trist der, hvor sjøfinnerne holder til. Langs det milelange
Stjernsund for eksempel er ialt 10 bopladse, nemlig Stjernodden,
Halvarvik, Davvaluft, Skarvberget, Indre og Ytre Simavik, Indre
og Ytre Lokkarfjord samt Smaaholmene og Klubbenes. Paa 5
af disse bopladse er der kun én opsidder, paa de øvrige to. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
