Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJØFINNERNE.
151
virkelig tømrede huse er der kun 4, af gammer 10, hvoraf
vistnok de fleste fællesgammer, hvor folk og fæ holder til i
samme rum.
Vi lander ved en af disse bopladse. Høstdagen er sur,
luften raa og snetung, de steile fjeldsider endnu tristere end
ellers, halvt dækkede som de er af et fugtigt, nylig faldt
sneslask ; ude paa sundet staar en frisk, iskold kuling ind fra havet,
medens dragsuget som en ensformig vuggesang summer og
skummer langs bredderne, dannende en dyb grav mellem land og sjø
for hver gang, det sydende trækker sig tilbage.
Trykket af denne tunge og dystre naturstemning forsøger
vi at lægge til udfor en steil og sleip, tarebevokset hammer og
staar efter et raskt hop paa land. Lidt oppe i bakken foran
den lille mørke gammeindgang sidder der en sjøklædt fin midt
i sølen, paa alle kanter omgivet af gammelt agn, fiskeslo og
andet affald. Vi giver ham næven og stevner med bøiet ryg og
krogede knæer videre frem gjennem den mørke, stinkende, af
tønder, fiskeredskaber og alskens husgeraad opfyldte gang, famler
en stund efter det lille taug, hvormed man aabner den indre
dør, dukker endnu en gang end dybere ned og befinder os
omsider inde i et neppe mandshøit kabinet, hvor dyr og mennesker
har sit dag- og nattekvarter.
Af tilstanden og levemaaden i en saadan fællesgamme har
distriktslæge Follum givet en gribende skildring for endel aar
tilbage. Det er selvsagt, at denne beskrivelse gjælder de daarligst
situerede finner i de nu forsvindende fællesgammer; der gives
finner, som bor i gode tømrede bygninger, og hvis økonomiske
tilstand i det hele er nogenlunde god.
Skjønt fællesgammen tidligere er skildret, hidsættes her
Follums beskrivelse forkortet:
En finmarksk fællesgamme bør helst sees, naar beboerne —
folk og fæ — en god stund ud paa vinteren har været paa sine
vinterpladse.
Den, som er uvant til at gaa i en bøiet stilling, har
vanskelig for at komme ind; det er ofte raadeligst at krybe paa
alle fire.
Man løfter op den paa skraa liggende lem over
indgangs-aabningen. Naar man fra dagslyset og den skinnende sne
kommer ind i den mørke forgang, der fører til gammens indre, ser
man intet; men man bør tage sig iagt, fordi det her næsten
altid er mere eller mindre blødt og smudsigt: koen passerer den
samme vei, og de stene, der pleier ligge her til at gaa paa, eller
de flekker, hvor man nogenlunde tørskoet kan komme frem,
kjendes ikke. Man kan raabe, at den indre dør skal lukkes op, og
nogle lysstraaler vil da lede os saavidt, at vi mellem urenslig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
