- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
153

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SJØFINNERNE.

153

finnerne kjender desværre vel til at blive «pantede». Skulde
forvekslingen med lensmanden finde sted, tør det let være, at
man ikke finder nogen hjemme. Finnerne har en særlig
færdighed i at putte sig væk, naar de tror, noget staar paa. Bliver
de under en saadan forudsætning overraskede inde i gammen,
saa flugt ikke er mulig, saa kjender de rævens list ved den
forstilte tunge søvn.

Det er vanskeligt at sidde ned paa finnemaner, og en liden
lav trebenet krak er maaske fundet, og paa den faar besøgeren
bevare ligevægten, til han har faaet et klart indtryk af gammelivet.

Ansigtstræk, sprog, bolig, klædedragt og hele leveskik viser,
at den flok, der staar foran os, ikke er nordmænd, men
sjøfinner. Der er større og mindre, gamle og unge individer, men
alle af lavere vækst, end vi er vante til at se. Men disse
gammeboere — «kortbenet i væksten og stut af natur, ei meget
ulige til dværge» — er gjennemsnitlig adskillig mindre baade i
høide og legemsudvikling end de stammebeslægtede, der, om blot
i et eller nogle faa slægtled, har boet i tømrede huse. Alle disse
mennesker ser skidden færdige ud. Der er ikke en plet paa nogen
af dem eller et plag, der vidner om sæbe, lud og vand. Alt er
graat i graat og overtrukket med et fedtet belæg. Alle kjøreler
og trævirket i gammens indre har den samme farvetone.

Tilvenstre staar et par gamle folk omkring de seksti, skjønt
finnerne, naar de kommer frem i aarene, altid ser ældre ud, end
de er. Selv har de ikke synderlig greie paa sin alder. Den låve,
furede pande, omgivet af det tynde, lange, filtrede haar, de
buskede bryn over et par plirende graa øine, de fremstaaende
kinder med lange kjaker og den spidse hage lader ikke det gustne,
brune ansigt fremtræde med præget af en forsonet, blid alderdom.
Der er heller noget skummelt, hekseagtigt i disse træk. Begge har
stærkt opsvulmede øienlaag med rindende øine. Køgen har
forlængst stemplet disse med et livsvarigt, plagsomt onde, hvortil
kommer, at synet er reduceret til et gangsyn, kun paa velkjendte steder.

Rundryggede og sammenkrogede er begge, konen desuden
halt efter en leddesygdom fra ungdommen, manden stærkt
krogbenet, saa gangen er vraltende, ser forresten ud, som han skulde
baaret en jordgamme paa nakken i hele sit liv.

Saa er der et yngre ægtepar. Her er det manden, som er
stuthalt, og konen har en liden pukkel paa ryggen, som gjør
hende endnu mindre, end hun ellers vilde været, men begge
er delvis krøblinge. Og det usle ægtepars frugt sidder som
seks-aarigt barn i en liden skindmudde, tittende frem med et ansigt,
der trods liden udvikling har faaet det bekjendte
gammelmands-præg, som kjertelsygen giver.

Henne i gammens mørkeste krog sidder et væsen, stadigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free