Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELVEFINNER OG SKOLTEFINNER.
155
nomader, og som ikke er sjøfinneT, og som har slaaet sig ned som
fastboende, især paa steder, hvor der er godt laksefiske eller
ferskvandsfiske, og som forøvrigt kan have nogle sauer, ofte ogsaa
rensdyr, af og til kjør, og som ellers kan forrette arbeide med
tømmerhugst.
Finner, der kan kaldes elvefinner, er der i Karasjok, Polmak
og nogle i Koutokeino. Ogsaa nogle finner ved Lakselven,
Børselven og flere steder i Porsanger ligesom en stor del af
Altendalens beboere kan kaldes elvefinner.
Elvefinnerne stammer for en del fra kvæner, som flyttede
ind fra Finland, og de er saaledes i herkomst forskjellige fra
fjeldfinnerne. Sproget har de forandret; de forstaar vel sit gamle
modersmaal, det kvænske, men det gjør i regelen ogsaa
fjeldfinnen ; men i familierne taler de finsk, medens de andre kvæner,
som nedsatte sig i Alten, har vedligeholdt sit sprog.
Blandt finnerne synes en del elvefinner i flere henseender at
være gunstigst stillet. De fører et roligere liv og har et
ordentligere husstel. De har ikke en saa stadig kamp med en barsk
natur som de øvrige finner, og medens sjøfinnens kost er fisk
og melsuppe, fjeldfinnens renkjød, saa har elvefinnerne en
afveksling af kjød, fuglevildt, laks, rodfrugter og melspise.
Imidlertid er der en del fjeldfinuer, hvis renhjorder er aftaget
i antal, og som er blevne fattige; de slaar sig da ned ved elvene
eller ved kirkestedet, f. eks. i Karasjok.
Aarsagen hertil er blandt andet kulturen og skolegangen.
Børnene bliver vante til at bo i varme stuer paa kirkestedet, hvor
de gaar paa skole i ni uger i den strengeste vintertid. De faar
smag paa et let og behageligt liv. Skikken er bleven den, at
fjeldfinkoner, som har smaabørn, bor hele vinteren paa
kirkestedet, hvor de syr komager og de nødvendige klædesplag til
eget brug, medens mændene bliver uskikket til den livsgjerning,
som fremfor nogen anden kræver haardførhed. Og imedens er
kanske renhjorderne overladt til mere eller mindre dygtige og
omsorgsfulde tjenere, der nu og da bliver afløst af en
flok ulve.
Elvefinnerne staar ofte paa overgangen til at blive
gaard-brugere. Kirkestedet Karasjok ligger paa et af de mange nes,
som Karasjokka danner. Omkring 50 familier har her sine smaa
gaarde spredt udover hele neset. Til i Finmarken at være er
husene temmelig store, de fleste med 2 å 3 værelser. Paa
gaardene fødes som regel hest, et par kjør samt en del faar. Melk,
kjød og uld har de til husbehov, og saa driver mændene paa
skyds og fragtkjøring, snart med hest, snart med ren og om
sommeren med elvebaad. Lidt ørret- og laksefiske drives ogsaa.
Befolkningen er en blanding af kvæn og fin; de har mest til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
