- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
156

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 156

FINMARKENS AMT.

fælles med finnerne, hvis sprog og klædedragt benyttes, hvorimod
de har tilegnet sig en del af kvænernes levesæt.

Det var først ca. 1714, at nogle kvæner satte sig ned her
for at leve af kvægavl og laksefiskeri. De blandede sig med de
omstreifende fjeldfinner, af hvilke nogle, formodentlig de fattigste,
tid efter anden ogsaa fæstede fast bopæl og begyndte at leve som
kvænerne; de blev snart talrigere end disse, og nu betragtes i
almindelig den hele folkemængde som fjeldfinner, uagtet de ingen
rensdyr har, og derfor med større ret bør kaldes elvefinner.
Klædedragten og sproget er fjeldfinnernes; men i de fleste beboeres
legemsbygning og ansigtsdannelse mærkes en forskjel fra de
ublandede finners.

De har tildels egne sommerboliger; saaledes ligger et stykke
vestenfor Karasjok kirke Assebakte, hvor elven danner et stryk, der
er bekjendt for sit laksefiske. Her ligger hele Karasjok-landsbyens
befolkning om sommeren og fisker, ligesom de ogsaa her har
ud-slaatter. Assebakte er altsaa omtrent som en sæter for
karasjok-folket. De tager sine kreaturer didop og lager smør og ost,
ligesom paa andre sætre.

Skoltefinner. Skoltefinner kalder man, som før omtalt, de mest
under russisk herredømme staaende finner, hvilke bekj ender sig
til den græsk-katholske religion; der bor en del af dem ved
Boris-Gleb ved Pasvikelven nær den norske grændse, og en liden flok
af dem er bosat paa norsk omraade i Neiden, men det er ikke
mange.

Skoltefinnerne er en egen gren af den finske folkestamme,
der i smaa hobe findes spredt over de uhyre strækninger af
russisk Lappmarken.

Skoltefinnerne er kortskaller efter de faa foreliggende
maalinger. Efter et middeltal af 7 maalinger, foretagne af dr. J. Barth
ved Boris-Gleb, er hovedskallens index 84.2 eller omtrent som
hos andre finner.

Norske undersaatter er kun de skoltefinner, som bor i Neiden.
Disse bekjender sig til den græsk-katholske religion, og præsten
i Boris-Gleb ser til dem af og til.

Paa sydsiden af Neidenelven under fossen staar det lille
uanselige græsk-katholske kapel, som man kunde tage for et
som-merfjøs, hvis ikke et græsk trækors stort og uforholdsmæssigt
knei-sede paa gavlen. Det er i en temmelig forfalden tilstand.
Gjennem en dør, som er saa lav, at man maa bukke sig for at
passere den, kommer man ind i bygningens eneste rum, der ikke
er større end en liden stue; det oplyses sparsomt fra et vindu
ca. 1 fod i firkant. Her er et alter og en hel del af tidens tand
medtagne helgenbilleder. Omkring kirken er der en begravelsesplads.

De fleste skoltefamilier lever i nød og fattigdom, og baade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free