Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 158
FINMARKENS AMT.
Hvis de vasker sig, gjør de det paa den maade, at de tager
munden fuld af vand og lader dette falde i de hule hænder,
hvorpaa de hurtig bearbeider fjæset, saa at der i ansigtet bliver
en hvid flek i sort ramme.
Efter dette spores tilfredshed, som om de tænkte, at det er
godt at være ren.
Der er af deres legemer en uddunstning, der gjør et ophold
i samme rum med dem ubehageligt, og det er ikke ualmindeligt,
at de har hint skurvelignende udslet paa hovedhuden, der
frembringer skaldethed og skal have givet anledning til deres norske
navn. De har af naturen ikke synderlig rig haar- og
skjæg-vækst, og da de aldrig kjæmmer sit haar, der baade hos mænd
og kvinder er lurvet og sammenfiltret af fiskefedt og lignende
substanser, er det at undres over. at haaret hos nogle kan beholde
sin naturlige vækst. Mændene gaar især om sommeren
almindelig barhovedet og foretager lange reiser, endog lige til Vadsø,
uden hue.
Skoltefinnerne lever meget af surfisk og rugkager, og saa bruger
de meget the, men ikke saa meget kaffe som de norske finner.
Haandtén istedetfor rok er endnu i brug blandt dem.
Skoltefinnerne omgaaes hverandre med velvilje og
fredsommelighed ; mellem familiens lemmer, der ofte i flere led bor
sammenstuvede i hyttens eneste rum, hersker i almindelighed
den bedste forstaaelse. Grov usædelighed er en uhørt ting blandt
dem. Det ansees for den største skam, at mand og kvinde lever
sammen som ægtefolk, førend de paa lovlig vis er gifte. Men
naar de bliver enkemænd, gifter de sig snart igjen. En dag kom
en skoltefln til sin nabo, den norske lensmand, for at laane bord
til ligkiste for sin nys afdøde kone, som han skulde begrave.
Han havde hastværk, da præsten, som nu just var tilstede ved
kapellet, skulde vie ham til et nyt koneemne, som han havde
udseet sig. Vielsen kunde ikke foregaa, førend den afdøde kone
var læst over af præsten og bragt i jorden; men da en kasse
for øiemedet var slaaet sammen, blev begravelsen straks sat i værk,
og manden viet til den nye kone. Den russiske kirke tillader
for lægfolk ogsaa et tredje ægteskab, men ikke det fjerde.
Skolterne begraver sine døde, hvor det kan falde sig, oftest
i udmarken og ikke sjelden paa et sted, hvor den afdøde i levende
live har ytret ønske om at faa ligge. De sætter over graven et
græsk-katholsk kors, en langstolpe med tre tverstolper, hvoraf
den nederste er stillet paa skraa. Straks efter døden læser
præsten eller husfaderen hjemme over liget, hvorpaa det føres ud
og jordfæstes snarest muligt. Der holdes aldrig, som hos de
romersk-katholske, sjælemesser over de døde, da den
græsk-kathol-ske kirke forkaster læren om skjærsilden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
