- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
157

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELVEFINNER OG SKOLTEFINNER.

157

deres klædedragt og boligernes indre er yderst smudsigt. Dog har
2 mænd af den yngre generation drevet det til lidt større velstand.

Skölterne sender ikke sine børn i den norske skole-, og man
har hidtil ikke forsøgt at bringe lovens bestemmelser i udførelse
ligeoverfor dem.

Skoltefinnerne ved Pasvikelven er vistnok russiske finner,
men de lever lige ind paa den norske grændse og har tildels sit
fiskeri i Norge, hvorfor de her skal omtales.

Skoltefinnerne ved Pasvikelven er elvefinner. Deres religiøse
begreber fordrer mange fastedage og tillader dem ikke at spise
meget kjød. De har faa rener og holder dem ikke saameget for
at faa kjød eller melk som for transportens skyld. Deres
hovednæringsvei er laks- og ørretfiske i elven og lidt sjøfiske i fjorden
paa norsk grund.

De er ogsaa jægere. Større kvæghold har de ikke. Hver
familie holder nogle faa sauer, som de tager med paa sine
flytninger; kjør har de ikke.

Skjønt skölterne ikke ernærer sig af renavl, men væsentligst
ved fiskeri, er der hos dem meget, der minder om flytfinnerne.
Skjønt de paa en maade maa siges at være fastboende, har de
helt ifra sjøen og indover landet visse stationer, hvor de
opholder sig med sine familier visse tider af aaret, alt eftersom
fisket slaar til eller som deres bedrift forøvrig kræver det.

Skölterne i Boris-Gleb er patrioter; de er det store
keiserriges tro undersaatter og ser foragtelig ned paa sine norske brødre.
Vore finner har igjen en tilbøielighed til at gjøre nar af de
vankundige russefinner.

I sprog, skikke, udseende og klædedragt er de temmelig
forskjellige fra de norske lutherske finner.

Der er den eiendommelige svaghed hos de russiske finner,
især deres kvinder, at de ved en ringe foranledning kan komme
i en eksalteret, vanvittig tilstand, saa de ikke ved, hvad de
foretager sig.

Blot kvinderne bruger nationaldragt, særlig er den høie
kam-formige hovedbedækning, de altid bærer, paafaldende, medens
mændene oftest optræder i gamle aflagte klæder af almindeligt
europæisk snit, som kan give dem et ganske snurrigt udseende.

Der klages med rette stærkt over skoltefinnernes urenslighed
i husstel og i levemaade. De for renslige mennesker ubehagelige
dyr har frit spil.

Fisken bliver tildels kogt hel, som den kommer af vandet
med tarmene i.

Efter maaltiderne bukker og korser hele familien sig, idet
pegefingeren føres fra pande til bryst og fra skulder til skulder, idet
de siger nogle ord, som vel er en takkebøn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free