Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELVEFINNER OG SKOLTEFINNER.
169
galop, saa hurtig som enhver kan drive sine ren, som om det
gjaldt den vildeste flugt.
I nærheden af brudgommens bopæl kjører nogle foran for at
underrette om følgets ankomst.
Har man paa veien løsnet noget paa brudens baand, forat
hun kunde sidde bekvemmere, saa snøres hun nu fast igjen.
Idet bruden kjører frem til huset, springer de hjemmeværende
til og løser op rebene, hvormed hun er bundet. Faar de dem
ikke op straks, skjærer de dem af.
Derpaa ledes hun imod døren, hvor atter to stiller sig op
og holder et brød, salt og et helgenbillede over hendes hoved,
idet hun gaar ind.
Her modtages hun af brudgommens moder, som leverer hende
et brød og siger: «Fra nu af skal du være laibbeæmed.
brødmoder eller værtinde i dette hus!»
Bruden beholder endnu i otte dage sit slør, og enhver, som
vil se hendes ansigt, maa betale nogle kopek.
Efter otte dages forløb reiser man til præsten og vies af
ham, men denne ceremoni ansees ikke saa vigtig som iagttagelsen
af de gamle bryllupsskikke.
Flere træk i disse ceremonier, som vagten foran dørene,
listen, som frierfolket bruger for at slippe ind og faa husly,
kamptummelen, brudens modstand og endelig flugten med den
bundne brud bag brudgommens slæde synes at tyde paa, at
finnerne har anseet det for prisværdigt at røve sin brud fra en
fiendtlig stamme.
Karakter Og levemaade. Alerede Jordanes i det 6te
aarhundrede betegner finnerne som meget fredsommelige (mitissimi
Jinni), fredsommeligere end alle Skandias beboere.
Finnerne i Finmarken karakteriseres ogsaa nu som
godmodige, fredelige, gjæstfrie og hjælpsomme mod hinanden indbyrdes.
De er taalelig lærvillige, i almindelighed med god naturlig
forstand, har noksaa gode evner, er ofte kløgtige saavel til godt
som til ondt, lidt ondskabsfulde eller avindsyge, mistroiske i hoi
grad mod norske, drikfældige, egen nyttige, sladderagtige uden
derfor at være løgnagtige, nysgjerrige, snakkesalige, tyvagtige,
naar det gjælder rensdyr. Derhos er de ualmindelig feige og
frygtsomme.
De er, som nævnt, hjælpsomme mod hverandre. Syge, gamle
eller vanføre lider aldrig mangel i finnens hus.
Finnerne er, som nævnt, lærvillige og har noksaa gode evner,
men de har dog ikke let for at tilegne sig grundige kundskaber
og kultur; de kan blive oplærte til et vist trin, og dermed standser
de i regelen. Der er en del finner, som har været sat i ordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
