Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 74
FINMARKENS AMT.
holdning. Deres kvinder er vakrere, smiler, naar man taler til
dem, har vakre tænder og velformede hænder og fødder; de viser
omhyggelighed med sin klædedragt, bærer livlige farver, rødt,
grønt og blaat paa sine huer og bælter.
Finnen har en stærk dragelse mod brændevin; han vil
gjerne tage sig en rus, men da tilgangen paa brændevin er
sparsom, saa gaar det ikke saa ofte paa.
Egentlig drikfældig er befolkningen i Finmarken ikke. De
tager sig i helgene eller paa byturene en ordentlig rus, saa de
bliver fuldstændig som dyr; men som regel nyder de ikke meget.
Mest henfalden til berusende drikke er sjøfinnen.
Det er mærkværdigt, hvilken hurtig virkning brændevinet
har paa en fin. Vender man sig et øieblik bort fra ham, kan
han have taget flasken ud af pæskebarmen, drukket sig en
forsvarlig slurk og er i næste øieblik baade i tale og gebærder en
fuldstændig drukken mand.
Fellman fortæller om en fin, som havde en torskemave fyldt
med brændevin hængende om halsen. Finnerne benyttede ofte
saadanne til opbevaring af brændevin og tran. Posen hængtes
paa halsen under klæderne, kunde ikke let mærkes af
kameraterne, saa den mindre gavmilde kunde bedre for egen regning
opbevare sit brændevin i dette kjørel.
For at tage en slurk førtes aabningen, som var liden, op til
munden og finnen trykkede paa blæren.
Mærkede en anden fin, at han gjorde dette, gik han straks
hen og kjendte paa brystet, og snart var der et helt selskab
omkring ham.
De finner, som har været drukne, kan godt næste dag møde
frem til opbyggelse og da stille og bodfærdige med bøiede hoveder
paahøre en kraftig straffiepræken for sin drikfældighed. Ingen
negter at komme til denne revselse, uagtet de godt kan blive
borte. Det er et tegn paa, hvilket underligt, svagt og barnligt
folkefærd finnerne er.
Der er adskillig overdrivelse i talen om drukkenskab i
Finmarken, og den er aftaget i høi grad nu.
Rode bemærker: Brændevinsafgiften udgjør i gjennemsnit
omtrent 4 000 kr. aarlig, hvilket giver formodning om et forbrug
af omtrent 250 tønder aarlig eller omtrent 30 000 potter. Da nu
familiernes antal er henved 2 000, bliver dette omtrent 15 potter
paa hver familie eller ca. 10 potter aarlig paa hver voksen
mandsperson. En dram daglig udgjør 30 til 45 potter aarlig.
Da befolkningen dengang Rode skrev var ca. 10 000, blev
forbruget pr. individ ca. 3 liter.
Brændevinsafgiften var dengang 4 skilling potten.
Nu er afgiften 20 øre pr. liter og gjennemsnitsindtsegten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
