Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 176
FINMARKENS AMT.
Hvilke scener er der ikke, naar særskilte anledninger kalder
finnerne sammen i nærheden af kjøbmanden paa markedsdage
og retsdage! Man har særskilte forordninger, som strengt
forbyder kjøbmanden at sælge brændevin til finnerne, før den første
retsdag er forbi; ikke destomindre er det endnu hyppig
tilfælde, at sorenskriveren og fogden maa reise med uforrettet sag
og maa beramme ny retsdag, fordi finnerne vel er komne
tilstede, men ligger alle som kvæg livløse paa jorden. De drikker
ikke ustraffet saa meget, brændevinet tager appetiten fra dem,
de bliver svage, kraftløse og magre, og kan ikke mere udføre de
nødvendigste arbeider.
Dette er saa iøjnefaldende, at man skulde tro, at det maatte
være en advarende erfaring for dem selv, men til denne
overbevisning kommer de ikke. Brændevinets tiltrækning er for
stærk. De paastaar med stor selvtilfredshed over sit
uomstødelige ræsonnement, at i brændevinet er der ligesaa stor kraft som
i brød, og det maa være lige nærende som brød; thi det bliver
jo ligesom brød tilberedt af korn. Saaledes gaar da det
tilgrunde, hvad der maatte findes af aand i en finnekrop, af
driftighed og af lyst til fremskridt.»
Nu er lovlig tilgang paa brændevin vanskelig i Finmarken,
og det kan kun kjøbes i Hammerfest og paa Vadsø, ikke paa
handelsstederne.
Naar finnen før kom til handelsstedet, drak han forsvarlig,
som von Buch beretter, blev som oftest liggende paa pladsen,
indtil rusen var udsovet, men han piltede derpaa hjem og bragte
med sig til hjemmet høist saa meget, at han ogsaa der kunde
skabe sig en lystig dag. Saasnart denne var over, var han en
ren ordensmand, savnede ikke det stærke, men drak det gjerne,
hver gang anledning gaves. Her er ikke tale om dem, som
boede handelsstederne nærmest, thi disse saavelsom de, der boede
i nærheden af byerne, var paa faa undtagelser nær drikfældige,
da anledningen og fristelsen der var stor.
Finnerne er desværre et svagt og viljeløst folk, der neppe
taaler at se brændevin, uden at fristelsen opstaar hos dem.
Dette viste sig bedst i fjeldbyerne, hvorhen russefinnerne førte
denne skadelige vare, for ved hjælp deraf at tillokke eller
tilrane sig nogle slagteren fra den til bevidstløshed bragte fjeldfin.
Lensmand A. Brun omtaler for 40 aar siden, hvorledes han
ofte havde havt besøg af fjeldfinkoner, som med taarer i øinene
anmodede ham om at jage russefinnerne fra deres fjeldbyer; thi
saalænge disse opholdt sig der med sit ulyksalige brændevin,
var, sagde de, mændene altid i en slags ubevidsthedstilstand, der
foraarsagede, at renerne blev ubevogtede, og røverpakket benyttede
anledningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
