- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
188

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 188

FINMARKENS AMT.

dene ofte forlade hjorden for at opsøge de bortløbne ren og holde
ulven borte.

Renkjød er en stor del af aaret fjeldfinnernes daglige kost,
og han lever derfor meget bedre end sjøfinnen.

Kaffe er nu almindelig benyttet ogsaa i fjeldfinnens telt.

Fjeldfinnens maaltider og kosthold er afhængig af aarstiden
og af tilfældige omstændigheder. Fjeldfinnen sover og spiser,
naar det falder beleiligt; han er ubunden af klokkeslet.

Fra først i oktober til sidst i februar er slagtetiden.
Tidligere er rensdyret magert som følge af utilstrækkelig føde, og
hullerne efter gormen er endnu ikke tillukkede. Senere paa
vinteren tager renen igjen af, og skindet bliver tyndt.

Den ren, som skal slagtes, trækker finnen med slyngen ind
til sig, tager tag i dens venstre horn med begge hænder, den
høire haand øverst oppe og den venstre nederst. Med en
pludselig og voldsom vridning til siden slaaes renen om paa ryggen,
og kniven stødes lige til skaftet ind i dyrets side, saaledes at
den gjennemborer hjertet. I det samme slippes renen, som med
kniven i hjertet springer vildt op, men efter et øiebliks forløb
begynder at skjælve, den vil staa, men benene vil ikke bære den,
den vakler og falder til jorden.

Hvis kniven træffer med hele sin bredde i hjertet, følger
døden snart; renen klarer neppe at reise sig op efter stødet.
Hvis hjertet ikke træffes, varer livet længe ved.

Først naar dyret har opgivet aanden, trækkes kniven ud af
saaret, gjennem hvilket neppe en draabe blod pibler frem. Alt
samler sig i brystets hulhed.

Naar kroppen har ligget en kort tid for at afkjøles noget,
flaaes den. Skal slagtet sælges, bliver det sønderlemmet, igjen
lagt sammen og svøbt i sit eget skind; ellers bliver skindet
udspilet paa en lang stang med tyndere kjæppe tversover og tørret
i luften.

Renen flaaes saaledes, at skindet paa fødder, gabmasak, flaaes
for sig selv, skindet paa hovedet, gallo, for sig selv, og skindet
paa kroppen, duollje, for sig selv.

Fødderne er det første, der lemmes løs med skindet paa,
straks før flaaingen af kroppen begynder.

Skindet paa hovedet sprættes fra begge mundviger over
nakken, saa at ørelapperne hænger sammen med skindet paa kroppen
(duollje); dette tørres paa smaa, korte spiler (gieSkak). Skindet
paa fødderne (gabmasak) tørres paa tynde fliser, SRE at det ikke
krymper sammen. Skindet paa kroppen spiles med 4—5
tver-spiler paa kjødsiden og tøies efter længden med et noget tykkere
træstykke paa haarsiden. Disse arbeider foretages, efterat renens
krop er sønderlemmet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free