- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
189

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOSTHOLDET.

189

Naar renen er flaaet, sprættes først bughulen op. Vommen
og samtlige tarme vrænges for at faa dem rene og fri for gor
(gubmok); de tynde tarme koges som oftest straks og spises,
hvorimod ende- og blindtarmen (marirjecoalle buttacoalle og guobrnolagga)
benyttes til pølseskind (marfhelitte). Er der vand forhaanden,
skylles vommen ren, i modsat tilfælde trækkes den godt i
sneen; er den nogenlunde renset paa denne maade, vrænges den
saa om igjen i sin naturlige stilling.

Nu aabnes brysthulen forsigtig, saa at ikke mellemgulvet
beskadiges. Hele brystbenet fra dets forreste ende skjæres løs
paa begge sider fra ribbenene, idet man lader et stykke af den
kjødrigeste del af bughinden følge med; det er den saakaldte
mielgga.

I den rengjorte vom øses nu blodet, der alt er samlet i
brysthulen, op med en liden træøse; dens aabning bindes til og
kaldes da varra Coavgje (blodvom). Hjertet og lungerne tages ud,
og især tungerne bringes ofte i handelen.

Halspartiet sønderlemmes fra den øvrige krop tæt ved de
forreste ribben og ligesaa fra hovedet, saa at begge kjævebenene,
ollulak, følger med halsen, Ccebet.

Begge bover, Coamatasak, skjæres fra, derefter siderne sammen
med laarene fra rygraden. Endelig deles den nøgne rygrad i to
dele: Bog, side og Iaar kaldes riftabæUe eller halvren. Naar to
rittabæller eller halvren sælges, har finnen igjen hoved, tunge,
hals, ryg og bryststykke samt lægbenene.

En fjeldfin er velstaaende, naar han aarlig kan slagte 30—40
voksne rensdyr, som en sædvanlig husholdning fortærer. 10 å
20 stykker slagter han til salg. En middelsstor familie slagter
gjennemsnitlig 1 ren om ugen, en stor familie 2 ren.

Fjeldfinnens hovedmaaltid er om kvelden. Imod aftenen,
naar det begynder at mørkne, bærer de yngre børn den ophugne
ved ind og lægger den paa sin plads. Husfaderen kommer saa
med et vældigt stykke renkjød i haanden, hugger det op, og en
mægtig gryde hænges over ilden. Alle teltets indvaanere samles
om gryden og den lystig brændende ild. Slagtet, som er
sønderlemmet paa det smudsige gulv, kastes uden at vaskes op i gryden,
der sjelden bliver rengjort. I familieteltet behøver man ikke at
smelte sne til vand, da teltet er reist ved en bæk eller indsjø.
Naar kjødgryden begynder at koge, sætter husfaderen sig paa
knæ foran den og trykker med en træpinde ned de kjødstykker,
som vil flyde op i gryden. Af og til skummes fedtet af gryden
med en træøse. Naar vandet koger, begynder finnen med træøsen
at søbe i sig af den i begyndelsen lidet kraftige suppe; i de
ordentlige husholdninger maa dog alle bie, til kjødet er kogt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free