Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 202
FINMARKENS AMT.
De klæder, som finnerne bruger, har følgende navne:
Den kjortel, som de bærer nærmest kroppen, kaldes dorkka.
Derover har de en kofte, gakte, om livet et bælte, boagan. Om
vinteren bærer de derover en rensdyrpels, bæska, pæsk. Bukserne
kalder de busak eller buvsak, og deres fodbedækning er dels skaller,
gallokak eller nuttakak, dels komager gabmagak. Om skaftet paa
sko-tøiet og den nedre del af benklæderne binder de komagbaand,
vuodda. Paa hænderne bruger de vanter af renskind, gista, og paa
hovedet bærer de en hue, gapper.
Strømper bruger de ikke, men i skotøiet har de sennegræs.
Finnerne bruger ikke skjorte som regel, ialfald er skjorte,
baidde, ikke almindelig brugt og hører ikke med til den
almindelige dragt.
Kjortelen eller koften, dorkka, vender haarsiden mod kroppen,
er helst af uklippet saueskind, eller de kan ogsaa bruge nærmest
kroppen en gammel eller halvslidt kofte.
Ogsaa kvinderne bruger saadan dork, men smalere i livet
og rynket bagtil, og den naar næsten til ankelen. Dorkehalsen
er almindeligst foret med renskind, barket med olderbark, og
kantes enten med sort hundeskind eller ogsaa med skindet fra
rævens forpoter. Ender af armene fores udvendig med samme
sort skind som halsstykket.
Over dorken bærer de kofte eller kjortel, som de kalder gakte,
af vadmel, hyppig ufarvet til dagligdags, men ved høitidelige
anledninger er kofterne gjerne blaafarvede, i nogle egne grønne eller
brune, ja endog høirøde. Den er udsyet i sømmene og for
hænderne, nedentil kantet med klæde af andre farver, især rødt og
gult. Koften har en opstaaende krave, der ogsaa er kantet med
tøi af anden farve. Denne kofte er temmelig tyk, men finnen er
om sommeren vant til sin tykke vadmelskofte, der ikke generer
ham i varmen og beskytter godt mod ruskveir og regn.
Kvindernes kofte ligner mændenes, men er sidere, saa den
naar til ankelen. Kvindernes kofte har ikke den høie opstaaende
krave; istedet er der et lidet bomuldstørklæde over skuldrene.
Kvindernes kofter er mere indsvinget omkring livet og har
større vidde nedover, idet der stikkes flere kiler, gaidak, imellem
hovedsømmene. Kanting bruges som berørt paa kofter for
begge kjøn, og til kantingen anvendes blaat og rødt klæde, tildels
ogsaa gult, som i 1—2 cm. brede strimler anbringes omkring
hals- og brystaabning, tildels ogsaa over skuldrene. Paa mændenes
kofter bruges nedentil to ligeløbende kanter. Kvindernes kofter
broderes nedentil med klædestrimler tildels af tre kulører; disse
strimler syes først fast til hverandre, og farverne er forskjellige
efter hvers smag. For hver af disse kanter har de navne, den
mellemste del kaldes dille, den yderste holbbe, den inderste selvve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
