- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
204

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 204

FINMARKENS AMT.

decimeter i firkant, som hænger omkring halsen i en snor eller et
baand, hvis’ ender er heftet fast i lommens to øverste hjørner.
Den dækker en stor del af brystet. Fjeldfinnerne benytter
endnu en saadan.

Før gjemte de knusk i denne lomme, hvorfor den kaldtes
nivsak-gierddo, knuskepung.

Bukserne, benklæderne (busak eller buvsak) for begge kjøn er
ens i formen og naar ned til komagerne. Der er en linning,
der gaar omkring livet straks ovenfor hofteknuden; de er
hel-syede; endog enderne i linningen er fastsyede, saapas stramt,
at den sidder oppe, men kan dog, naar det behøves, skyves
nedover.

Benklæderne er af hvidt vadmel, nedentil temmelig snevre,
og saa lange, at de naar til ankelen, og kan bindes ind i
komagerne.

Undertiden gjøres benklæderne af barket skind eller af
fetlinger, bellinger, huden paa rensdyrenes fødder; den lodne side
vender da ud, og hvis bukserne er af skind, bruges ofte
underbenklæder af vadmel.

Der bruges undertiden af fetlinger eller bellinger et
klædningsstykke, der kun naar fra ankelen og op til knæet, hvilket
klædningsstykke anbringes over benklæderne og naar ned i
ko-magen, hvor det ligesom den nedre del af bukserne surres fast
ved hjælp af komagbaandene. Dette klædningsstykke kaldes
ogsaa med skindets navn bellinger.

Kvinderne bruger ofte istedetfor benklæder lange
strømpeskafter af blaat eller brunt vadmel.

Finnernes skotøi er gjort af renskind. De kan deles,
eftersom der er haar paa skindet eller ikke, i skaller og komager.

Gama, flertal gabmagak, som paa norsk er blevet komager, er
fællesnavn for alslags flnneskotøi baade med og uden haar.

Skallerne er to slags, gallok og nutfak.

Gallok, flertal gallokak, er en sko, hvis saale er af renens
pandehud, medens overlæderet er af huden paa benene, bellinger.

Nuttak, flertal nuttakak, er finsko, som gjøres af skindet paa
renens lægben eller det skind, som paa norsk kaldes belling eller
fetling.

Til saalen i de skaller, som kaldes gallok, anvendes huden
paa forsiden af renens hoved, pandehuden, paa finsk gallo, hvoraf
navnet gallok; til overlæder anvendes huden paa fødderne, gamas,
flertal gabmasak.

Naar skallerne eller komagerne skal syes, saa tildannes først
saaleskindet, saa at der bliver plads til foden, og desuden gaar
dette skind op paa siden af foden, saaledes at sømmen, hvormed
saaleskindet sømmes til overlæderet, kommer til at ligge høiere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free