Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLÆDEDRAGT.
213
dens nedentil heftes den fast til foden ved komagbaandet, saa
hverken sne eller kulde da kan hindre.
Saaledes er da mest finnernes stadige dragt uden videre
prunk og herlighed, i hvilken de dog oftest parerer baade net
og vel.
Deres sengepragt bestaar i visse renskind for renligheds skyld,
som i nogle hvide faareskindsryer eller uldgræner, derunder de
sig mest nøgen nedlægger, for varmen tildels som ordinær ellers
i deres gammer falder. Børnene nedsvøbes i en liden trævugge,
fast i danlighed at anse som et trug; den rulles op og ned uden
møie, men ei til siden efter nordmands brug og maade, er ellers
saa let udarbeidet, at kvinderne samme, skjønt barnet derudi
ligger indsvøbt, magelig kan bære den med sig og under reisen
paa rensdyrets side med behændigt opkløves og føres afsted.
Lammeskind med noget lidet understrøet mose er barnets sødeste
leie ; men straks barnet bliver noget gammelt, gives det bukser,
som bag er aaben som foran.
Hver aften og morgen maa barnet, saa nøgen det er født,
sættes ned i en kjedel varmt vand at bades til halsen, og det
begynder da saa snart 8 dage er forløben. Med forundring maa
eftersees, hvor vel det lille noor i vandet sig nøies og fra al
skraal ophører. Foruden alt dette, saa er finnen ved begge dele
net og varsom om deres klæder, og naar kj ørestaven ikkun haves
om vinteren i haanden, ved han saa vel sine klæder at afslaa
for sne og fog.
I besynderlighed er at admirere den varme, som finnen i
sine skindklæder kan udstaa, saa det synes, naturen har lært
dette folk mest at gjøre sig nytte af de bæster, de helst omgaaes
med. Ringe koster sligt klædebon, og arbeides deslige mest til
fjelds, hvor renen falder i mængde, og hvor folket har mere
behændighed til saadant at forfærdige. Dette saavidt sjøfinnernes
tilstand egentlig vedrører. Fjeld- som russefinne-dragten er vel
almindelig i mange tilfælde som den ovenmeldte bruges af
sjøfinnerne, dog nyttes den af foranderlighed ved kvindernes
hoved-zirate og kjortelers bræmming, som ved disse sidste synes noget
mere i paraden at skinne; dens linned udstafferes med silke og
andet guldtraadarbeide, hvorvel uægte. Deres kjorteler nedad
brystet udbræmmes med sløifer og belægges om halsen med otter
eller bæverskind til zirlighed.»
Ski. Kunsten at gaa paa ski er urgammel hos finnerne.
Allerede Procopius ca. 550 efter Kristus kalder dem
skrithi-flnnoi, skridfinner, og Paulus Warnefridus (Diaconus) ca. 730 til
800 efter Kristus siger, at de har navnet af at «løbe», skride,
i overensstemmelse med det barbariske sprog. Han fortæller, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
