- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
214

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 214

FINMARKENS AMT.

de pleier at løbe ved hjælp af en indretning bestaaende af et
krumt stykke træ, der ligner en bue.

Skrlöa betyder at skyde sig frem og bruges netop om "at
gaa paa ski (skrida å skiöum).

Saavel benævnelsen skridfinner som de historiske
efterretninger fra vort eget land viser, at finnerne har gaaet paa ski fra
urgammel tid, og flere forfattere har søgt at vise, at
nordmændene har lært denne kunst af finnerne.

Efter Magnus Barfods saga ser det ud, som om finnerne
pleiede at sælge ski; thi der anføres et ordsprog: Snæliga snuggir,
sveinar, kvåöu finnar, åttu andra fala, o: det ser ud til at komme
sne, gutter, sagde finnerne, de havde ski tilfals.

Det berettes i Historia Norvegiæ, fra ca. 1190, at finnerne
fæstede glatte træstykker, som de kaldte «ondras» (aandrer) under
fødderne. Dette er det oldnorske andri eller finnur, paa norsk
aander eller onder.

Fritzner oversætter dette med «et slags ski» og henviser til
de afvigende beskrivelser hos P. A. Munch og hos Ivar Aasen.

Aasen forklarer, at onder nogle steder bruges især om en
kortere ski for den ene fod til brug ved opstigning i bakkerne.

P. A. Munch skriver: «Man skjelner endnu i Helgeland
mellem almindelige skier uden belægning, og ondrer, der er
nedenunder belagte med renskind eller sælskind, hvis korte, glatte haar
ingen hindring gjør, ja maaske endog fremskynder løbet, naar
man glider ned ad bakken, men hindrer skien fra at glide
baglænds, naar man gaar opad.»

Det er vel muligt, at begge disse forklaringer kan forsones,
hvis der oprindelig har været i brug en kortere skindklædt ski,
som kaldtes onder, og som beholdt sit navn, efterat
skindbeklædningen kom af brug.

Ei aanner bruges paa Helgeland om en ski i almindelighed,
men i Salten, Vesteraalen og Tromsø om skindklædt ski.

Skindklædte ski er nu sjeldne i Finmarken. Efter Fellman
var de sjeldne i Utsjok; det var bellingerne eller skindet af
renens fødder, som brugtes til beklædning paa skiene.

Ahlquist angiver, at den høire fods ski skulde være kortere,
og var af og til skindklædt og kaldtes da golas.

Efter oplysning fra elever fra Finmarken ved lærerskolen
paa Tromsø er skindbeklædte ski ukjendte i Polmak, men
brugelige i Næsseby, og i Alten er seet to par skindklædte ski paa
Elvebakken. Skiene var klædte med kobbeskind.

Finnerne har to navne for ski, savek og golas.

Hos Nansen «Paa ski over Grønland» oversættes savek med
skindklædt ski og golas med længere nøgne ski, men det er
omvendt, efter hvad Qvigstad oplyser:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free