Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
239
hellige ting af finnen er annammet, takker han Gud og beder
Gud, at Sarakka ikke maa faa at vide, at han andægtig har bedet
til Gud, og især ikke, at han har afbedet den synd, som han har
begaaet ved at drikke Sarakkas kalk. Naar han saa kommer
hjem, holder han sit løfte til Sarakka og drikker paany hendes
gare eller kalk.
J. Kildal skriver, at en del finner pleier om morgenen, før
de kommer til kirken for at gaa til Guds bord, i brød eller ost
at æde Maylmen Radiens legeme og i vand at drikke Sarakkas blod.
Noaiderne Og runebommen. Den virksomhed, der havde til
øiemed paa overnaturlig maade at tilvende sig kundskab om
skjulte ting, udøvedes hos finnerne af visse personer, der var i
besiddelse af dygtighed i trolddom.
Den forestilling er endnu ikke helt uddød blandt menigmand,
at en og anden lærd præst i denne henseende er i besiddelse af
en særegen dygtighed.
1 stor anseelse stod efter reformationen "Wittenberg som stedet,
hvor man i nedgangsskolen lærte den sorte kunst.
Svartebogen og opskrifter af besværgelser har det endogsaa
indtil den sidste tid ikke været særdeles vanskeligt at opspore.
Med de præster, der havde studeret den sorte kunst, kan
finnernes noaider sammenstilles.
Finnernes troldmænd eller schamaner kaldes noaider; dette
navn bruges ogsaa i kvænsk noita, og i volugisk njojt. Det
betyder nu paa finsk en, der forstaar sig paa trolddom.
Noaiderne var præster, spaamænd, raadgivere og tillige læger, i det
hele mellemmænd mellem aandeverdenen og menneskene.
Magiske midler stod til deres raadighed, og de kunde gavne og
skade mennesker og dyr og blev tagne paa raad baade i godt og
ondt. Noaidernes tal var stort, hver fjerde eller femte fin var
noaide, men kun faa erhvervede sig ry i en videre kreds.
En dygtig noaide maatte kunne falde i et slags dvale eller
ekstase. I denne tilstand fik han syner, som han, naar han kom
til sig selv igjen, forkyndte forsamlingen som aabenbarelser.
Medens hans legeme laa som dødt, troedes hans sjæl at fare hen til
hvilketsomhelst sted og udrette, hvad der forlangtes, enten nu
dette bestod i at faa svar fra afdøde eller skaffe underretning
om langt borte boende personer. I mange tilfælde var vel
besvimelsen anstillet, men saa godt udført, at den skuffede.
I meddelelse til rektor Qvigstad heder det fra Næsseby:
«De, som blev noaider, havde allerede som børn syner. Noaiden
kunde bestemme, hvem der skulde arve hans gajje (de ham lydige
aander). En noaides ga^^e fremstillede sig for arvingen og plagede
ham til at tage dem i tjeneste; saa blev de ham lydige. De saa
ud som smaa børn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
