Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 238
FINMARKENS AMT.
de hellige ting, men paa grund af hans vankundighed og anden
ugudelighed, blev det ham negtet, skjønt runebommen havde
forsikret ham om det modsatte. Dette tilstod han for præsten,
og denne reiste op til hans gamme og tog fra ham hans
runebomme, hvilken han havde spurgt den dag, han sidst kom for
at annammes til Herrens nadver. Paa den dag finnen vil
kommuniceres, og før han gaar til kirken, tager han og hans kone
og børn og alle saavel gifte som ugifte finner, der gaar til
Herrens nadver, et glas øl, men helst et glas brændevin, hvis han
har det, og dypper deri de tre fingre og tegner paa panden et
kors, som betyder Tors hammer; dette gjør han for at forsikre
Tor om sin troskab. Paany dypper han fingrene i øllet eller
brændevinet og sætter dermeä 3 prikker, en for hver finger, paa
sit blotte bryst; dette gjør han, forat jami, de døde, og især
hans afdøde frænder og slægtninge, maa bevare ham fra at
be-kjende denne eller anden afgudsdyrkelse, om præsten skulde
spørge nøie; derpaa slaar han en del af øllet eller brændevinet
paa ildstedet, hvis han er hjemme, men paa gulvet, hvor han
staar, hvis han er i et bondehus, til afgudinden Sarakka, og
sætter saa brændevinsglasset for munden med disse ord: dat le
Sarakka gare (dette er Sarakkas kalk). Naar han har drukket, kaster
han sig paa knæ og gjør denne bøn til Sarakka: Kjære Sarakka!
du maa ikke blive vred, fordi jeg nu er nødt til at gaa hen og
drikke Herrens kalk, ikke heller maa du tænke, at jeg derved
vil opsige enten dig eller de andre guder min tjeneste og
dyrkelse! Nei, det være langt fra, og derfor har jeg nu først
drukket din kalk, førend jeg gaar hen at drikke Herrens kalk, for at
forsone mig med dig og de andre guder, og jeg forsikrer baade
dig og dem, at jeg herefter ligesaa trolig som tilforn skal tjene,
dyrke og tilbede eder; ligesaa beder jeg dig ogsaa, at du vil
forlade mig den store synd, som jeg begaar, naar jeg ikke, fordi
Guds mand, præsten, ser det, kan komme til efter min skyldighed
at slaa ud paa jorden noget af Herrens kalk, før jeg drikker af den.
Dette skal jeg igjen oprette, naar jeg kommer hjem, da jeg paany
til forsoning skal drikke din kalk, og deraf give dig din
tilbørlige del. — Denne bøn har magister Randulf seet paa finsk hos
von Westen. Finnen gaar da, for at fortsætte magister Randulfs
beretning, til kirken, hvor han gjerne passer paa at komme før
andre folk, saa at han udenfor kirkegaarden for sig selv med sin
kone og børn kan gjøre sin bøn til Gud, hvori han beder Gud
ikke straffe dem og ikke at befale præsten at afvise dem, fordi
de har drukket Sarakkas kalk, før de kom. De har derved kun
villet stille Sarakka tilfreds, at hun og de andre guder ikke
skulde gjøre dem ondt. Finnen er da efter sin tanke værdelig
beredt til at æde Jesu legeme og drikke hans blod. Efterat de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
