Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN.
241
fra et sibirisk folk, orotschionerne, som ved slag giver en klang,
der nok kan tænkes at bringe et naturfolk i stemning og spænding.
Schamanerne især hos flere folk af turansk stamme pleier
endnu at slaa paa en tromme for at bringe sig selv i en ekstase,
hvori der gives dem syner, og de kundgjør, hvad de ser, for den
i ærefrygtsfuld forventning staaende skare. Det samme har
vistnok i gamle dage været almindeligt blandt finner efter den
beskrivelse over en finsk troldmands arbeide, som er meddelt i
Historia Norvegiæ (se Tromsø amts beskrivelse, bind I, pag. 224).
Her tager troldmanden et kar, der ligner et sold, og hæver
det i veiret med begge hænder. Efterat han har danset meget
længe, falder han endelig til jorden sort som en neger med fraade
om munden.
Det her nævnte redskab, karret, som ligner et sold, er neppe
andet end runebommen. Naar troldkarlen vilde udøve sin kunst,
løftede han dette redskab, der havde form af et kar eller et sold og
var besat med mange og mange slags figurer. Disse betegnede
forskjellige gjenstande, som troldkarlen eller hans aand brugte til
befordringsmiddel paa sin reise for at udforske det skjulte eller
udrette andet, som oversteg et menneskes naturlige evne. Han
søgte under sang og dans at bringe sig selv i en saadan tilstand,
at han faldt om som død og blev liggende paa jorden med
fraa-dende mund, sort som en blaamand. Han slog vistnok paa den
opløftede tromme, som han holdt i haanden, skjønt dette ikke
udtrykkelig siges. Til at slaa paa trommen har han
sandsynligvis brugt et redskab af lignende beskaffenhed som det, hvoraf
noaiderne i begyndelsen af det 18de aarhundrede betjente sig ved
brugen af runebommen.
Denne beskrivelse i «Historia Norvegiæ» stemmer overens
med, hvad man ved om andre schamaners trolddomskunster, men
afviger fra den anvendelse, som finnerne i sildigere tider har
gjort af sin runebomme. Naar man ved denne søgte at skaffe
sig kundskab om skjulte ting, slog noaiden paa den med et
redskab lig en hammer og satte i bevægelse en paa runebommen
henlagt ring, indtil denne blev liggende paa en af de paa
runebommen betegnede figurer; denne figurs beskaffenhed gav den
søgte oplysning eller aabenbaring.
Om runebommens mekanik og viserens vandring kan føl
gende erindres. Slaar man med en trommestikke paa en tromme,
saa kommer trommeskindet i svingninger, og det er disse, som
frembringer lyden. Disse svingninger interfererer, og der danner
sig paa trommeskindet knudepunkter, der ikke er i bevægelse.
Bedst kan man overbevise sig om dette ved at strø jernfilspaan
paa trommen og slaa med jevne slag paa samme punkt. Der vil
da danne sig smaa hauger af jernfilspaan paa knudepunkterne.
16 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
