Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 242
FINMARKENS AMT.
Hvis man lægger et pengestykke eller en ring paa trommen,
saa vil ringen ikke flytte sig, hvis den træffer til at ligge paa
et knudepunkt. Disse knudepunkter vil ligge paa forskjellige
steder, hvis man slaar paa forskjellige steder paa trommen, men
de vil selvfølgelig altid paa den samme tromme ligge paa samme
sted, hvis man slaar paa samme maade paa samme sted.
Der er da neppe tvil om, at en noaide, som kjender sin
runebomme nøie, har det i sin magt at slaa slig, at ringen bliver
liggende paa steder, hvor han ønsker, eller paa de figurer, som
er tegnet paa trommen.
Er det da en vis mand, kan han give gode raad, der faar
en magisk farve, og han kan ogsaa tromme sig til en offersmaus,
om han saa ønsker.
Dette udelukker jo ikke, at der kan have været noaider, som
trommede i god tro, ligesom der endnu gives overtroiske
mennesker, som bruger de rent mekaniske indretninger, der kaldes
psykografer, og som de selv ubevidst bevæger.
Det heder i Nærø-manuskriptet, at det er ikke alle finner,
som har runebommer, eller om de end har dem ved arv, enten
efter sine forældre eller andre (thi de gaar i arv og holdes for
kraftigst, jo ældre de er), saa hverken forstaar de at spille paa
dem, ikke heller vil satan værdige at svare dem ved andre,
men alene dem, som han efter lang tro tjeneste befinder
dygtige til at beskikke til sine noaider og profeter iblandt dem;
disse er saa mange, desværre, at næsten hver tredje eller fjerde
fin er en noaide. Naar nu en fin vil spørge sine guder til raads
og vil vide tilkommende ting ved runebommen, og han ikke selv
er en noaide, saa lader han en anden noaide med den
hammer, som hører til, slaa paa runebommen, efter hvilke slag den
messingring, han har lagt paa runebommen, flytter sig til det
sted, hvor han, satan, vil have den og derved betegner sit svar.
Naar den kommer did, bliver den staaende der saa fast, at de
ikke med al sin kunst og magt kan bringe den til et andet
sted, som de tidt gjerne vil, naar ringen kommer til at staa paa
et ulykkeligt sted, som enten betegner dem døden eller anden
ulykke, med mindre de lover offer til den eller den afgud
(som de har valgt ved den tid at søge hjælp hos); thi da flytter
ringen sig ved nye slag paa bommen og gaar til et andet
lykkeligere sted.
Runebommen har de i forskjellige former, den ene er ikke
lig den anden; somme er store, somme er smaa, somme er gjort
alene med karakterer og somme med billeder, alle tjener de til
satans dyrkelse, men nogle kan efter større korrespondence med
djævelen være opfyldte med flere guder end andre. Mærkeligt
er det, at stundom vil djævelen ikke svare dem ved runebommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
