Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN.
245
Johannes Tommus har i «Berättelse om Lappmarckerna og deras
Tilstånd» fra omkring 1670 givet en beskrivelse af runebommen og
dens brug. Da denne beskrivelse er gammel og dertil instruktiv samt
viser præsternes opfatning af runebommen, hidsættes en del af
beskrivelsen. Billederne paa den af Tornæus omtalte runebomme
har mere tilnærmelse til et kart, end tilfældet pleier at være.
«Om brugen af runebommen.
Hvorledes troldkunsten læres.
Da djævelen ingen magt havde til mundtlig at tale og svare
gjennem seider (afgudsbilleder), ligesom Apollos orakel, fandt han
alligevel paa et middel til at forlede det stakkels formørkede folk,
ved gjennem tegn at aabenbare sin vilje om det, som de ønskede
at vide, idet han dertil gav dem det redskab, finnerne selv kalder
quobdas (gobdas), kvænerne kannus, men vi runebomme eller
troldtromme.
Dette djævelske redskab er udhulet af et stykke træ med
renkalveskind, som de selv har tilberedt, over aabningen, ganske
som paa en pauke. Dette er dog ikke fæstet med skruer, men
naglet fast med træpinder. Den er ikke saa dyb som en pauke,
men mere grund og flad; ikke rund, men aflang og med to
aflange huller indskaaret til haandtag.
Skindet er malt over med alle mulige slags underlige
skikkelser; farven, som de bruger, er rødagtig, laget af orebark.
Alle disse figurer er anbragte paa bestemte afdelinger, som for
det meste blot er tre.
Den første er Norrland og de nærmeste dele af Sverige og
findes paa den sydlige ende af runebommen, afdelt med en streg.
Denne afdeling omfatter først og fremst den by og landsdel, som
ligger dem nærmest, og med hvilken de pleier drive handel.
Saaledes staar f. eks. paa de runebommer, som bliver laget
i Torneå og Kemi Lappmark, Torneå by og kirke, præsten,
finnefogden og andre slige, som bor eller vanker der, og som de har
at gjøre med; endvidere en snorret vei, som gaar fra Torneå og
til dem selv; paa den ser de, hvor snart præsten, fogden eller
andre skal komme, foruden alt andet, som hænder eller foregaar
der paa stedet.
Paa den nordlige ende af ruuebommen er tegnet Norge med
alt, hvad derunder hører og der færdes; og midt imellem begge ligger
selve Lappmarken, og den indtager størstedelen af runebommen.
I denne afdeling er afmalt alle slags dyr, som findes hos
dem, flokker af vildren, bjørne, ræve, ulve og alleslags dyr,
hvor de er at finde: Tamren, som er bortkommet, hvor den
færdes; renkalve, om de skal leve. Notkast og fiskefangst,
om det vil lykkes; syge, om de bliver friske eller ei; en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
