Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 248
FINMARKENS AMT.
ste fra de nederste guder. Ved den øverste streg slutter
himmelen og ved den nederste begynder jorden. Det rum, som er
mellem begge stregerne, skal betegne luften, som er mellem
himmelen og jorden.
Saa følger de ovenfor (pag. 229) omtalte helligdagsmænd,
der paa Nærø-manuskriptets runebomme er betegnet saaledes:
No. 10 kaldes Muba-ailekes, lørdagsmanden.
No. 11 kaldes Ailekes-olmai, søndagsmanden.
No. 12 kaldes Gulman-ailekes, fredagsmanden.
Disse er underguder eller store engle, som de 3 store
himmelske guder har givet dem, saa de kan være dem ved haanden og
føre deres bønner til de store guder ved runebommen, og da
anraaber de en af disse Ailekes, hver paa hans dag. De afbildes
med vinger, saa de kan flyve til og fra himmelen og jorden.
Disse tre Ailekes staar som i en pyramide paa tre dobbelte
streger, som udgaar fra paive eller solen.
No. 13 er paive eller solen, hvilken de, efter dens gang til
de fire verdenshjørner, afmaler som en opreist firkant, staaende
paa en hul fod, til hvilken der gaar en vei fra jorden, til at
betegne, at ligesom deres bønner paa jorden gaar op gjennem denne
vei til solen, saa kommer og alt lys, varme og frugtbarhed ned
gjennem denne vei til jorden, naar Varalden olinai vil tillade det.
Forbus skriver: «Beifve eller solen tjenes med offer nord i
Lappmarken, og Beifen Neide, solens jomfru, syd. Offer sker af
et faar eller en gjet, som kjøbes af de norske ved sjøkanten,
1) for at overvinde og forekomme hovedsvaghed og desperation,
2) for at faa vakkert solskin og varmt veirligt.»
No. 14 er Ristpalkes og betyder de kristnes vei; paa den har
de tegnet kirke, huse, ko og buk for at betegne det, som er hos
de kristne eller bufolk og bønder. Ved denne vei spørger de
runebommen, naar de skal handle med præst, borger og bønder
eller andre, som ikke er finner.
No. 15 er en hest, som de kalder Sturik. Denne staar
paa runebommen delvis for at spørge, hvad held de om høsten
skal faa til at kjøbe heste, thi de æder og slagter heste,
ligesom andre folk andre kreaturer, med saadan appetit, at de
hjertelig glæder sig over, at bønder og andre folk ikke har smag
paa denne delikatesse; de mente, at der ikke blev saa godt for
finnen om høsten at kunne faa sig saadan mad, som de nu kan
faa, da en hest, som er gammel og udslidt, faaes hos en bonde
for 1 rigsdaler, som er den sædvanlige pris; ja undertiden kan
de faa kjødet af en hest for at trække skindet af den, hvilket
eieren beholder, og det vilkaar antager de med største fornøielse,
især sjøfinnerne, som ingen rensdyr kan føde; dels staar denne
Sturik paa runebommen som en offerhest, hvilken de lover, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
