Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN.
249
de mærker, at nogen skal dø, paa det at Jami (de døde) skal
hjælpe ham tilrette igjen, at han maa leve, hvorfor denne hest
ogsaa er sat paa veien til de dødes rige, som kaldes
Jamicut-sche palkes, det er dødningers vei, som omtalt under no. 17.
No. 16, Vuolleniere noaide, underjordmandens noaide, er
omtalt ovenfor (pag. 225).
No. 17, Jamicutsche, er de dødes rige; der er de døde, og
de har magt at raade over liv og død for sine gjenlevende
slægtninge og frænder; her har de sat kirke, hus og en finnegamme
og en tyk streg, som skal betegne den døde, de vil kalde paa i
sin dødsnød, at han skal hjælpe dem. Det rum, som er ovenfor
de dødes rige, imellem det og Rist palkes, no. 17, kalder de
Jamicutsehe palkes, veien til de dødes rige. Naar en ligger for
døden, og de synes, at alt livshaab er ude, saa juoiger de med
besværeiser og formaninger, med slag paa runebommen; gaar da
messingringeu hen til Jamicutsche palkes, til dødningernes vei,
da er det et sikkert tegn paa, at den syge skal dø ; de lover da
straks offer til Jami, o: de døde eller den døde, som de da
paakalder; da hænder det undertiden, naar de da slaar paany paa
bommen, at ringen gaar tilbage til no. 22, som betegner deres
finnehytter; da er den syge ved offeret blevet befriet fra døden
og skal endnu leve en tid lang, men gaar ringen lige ud i
Jamicutsche, de dødes rige, saa hjælper hverken løn eller bøn, den
syge maa dø, om han end lovede alle sine rensdyr og var god
for at kjøbe dertil alle de nturiker, heste, som kunde overkommes,
til offer foruden rensdyrene. I en hests ofring til de døde er
der synderlig kraft til befrielse fra døden.
Nç. 18, 19 og 20 er gudinderne Juksakka, Sarakka og
Ma-derakka, som ovenfor er omtalt (pag. 226).
No. 21, et fiskevand med fisk i, kaldet Vata-ciadse, staar
paa runebommen, forat de ved dette kan spørge Tonsie gud, som
er deres sjøgud, om de skal faa lykke til fiskeri paa havet, og
Harchild gud, flod- og ferskvands gud, hvis de fisker i ferskt vand.
Tonsie gud er vistnok Tunnjøguden, en sieide ved Tunnsjøen
i Namdalen, og Harchild gud er vel en sieide paa grændsefjeldet
Haarkjølen i Finlierne, hvorfra Schnitler beretter om Harkel gud.
Kommer ringen midt ind i det firkantet tegnede fiskevand,
da er det godt tegn for fiskeriet; kommer den paa kanten, men
dog udenfor, da er det tegn paa, at afguden vil have offer, hvis
de skal faa noget; men kommer den helt udenfor, saa den ikke
rører ved nogen kant, da faar de intet, hvad de end lover
eller ofrer. En død hund er gjerne offeret, som i det fald gives.
No. 22 betegner deres telte, hvilke afmales ved den spidse
figur, som staar inde i cirkelen; ved de to sammesteds staaende
firkantede figurer betegnes deres gammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
