Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAND.
273
skrifter, men den hører til de udbredte ideer i den islandske
folketradition, som Peder Claussøn neppe kan have benyttet som kilde.
Muligt er det og, at den forestilling, at den udskudte
gjenstand lever, og ialfald er begavet med evne til at søge hen til
det menneske eller dyr, den er sendt efter, her har virket med
til at danne forestilling om et insekt med fri bevægelse.
Derpaa tyder beretningen i «Historia Norvegiae» om, at gan dus
er en uren aand, som kan antage enten dyreham eller skikkelse
af livløse gjenstande (Moltke Moe).
Nærø-manuskriptet beretter:
Deres ondskab mod hverandre indbyrdes eller mod andre
bestaar tildels i, at de udsender noaide-gadser for at skade, hvilket
skede med et Guds barn i Finmarken, som ved sit ivrige raab
til Gud blev reddet fra den helvedes hær, der havde omringet
ham. Dels bruger de finneskud, det er at sige: Naar de
vil tilføie skade eller lemlæste et menneske, som de er vred paa,
enten han er nær eller langt fra, bruger de dertil en bue, gjort
af renshorn, med kolv og pil.
Randulf, der besad saadan bue med kolv og pil til dette
brug, tegner den af i Nærø-manuskriptet og siger, at de er ikke
meget større end aftegnet; det vil sige, buen er ikke stort længer
end 7 cm.
Vil de lemlæste en paa arm eller ben eller andet lem, saa
skyder de med kolven til dette lem paa et billede, de har gjort
sig til at forestille vedkommende person; men vil de give ham
enten et aabent saar eller en stedsevarende smerte mellem hud
og kjød, skyder de med den spidse pil paa samme maade som
med kolven mod hans billede.
Anden ondskab øver de ved sine gandfluer, af hvilke Randulf
har tegnet en bag paa billedet af runebommen. Disse fluer har
ikke alle finner, men kun de stærkeste og lærdeste noaider faar
dem paa følgende maade: Naar de runer efter gandfluer,
aaben-bares for dem, efter lange besværgelser, i luften en fugl, af
størrelse som en hønsehøg eller falk, hvilken de kalder
noaide-lodd (runemands fugl); denne spyr ud til dem disse gandfluer af
næbbet, og nogle ryster dem ud af sine fjær og vinger; det er
uden tvil forgiftede naturlige fluer, som denne satan i fugleham
har sanket et andet sted i verden til brug for finnernes ondskab.
Disse fluer samler de op, og de, der er komne gjennem fuglens
næb, lægger de, som de kraftigste, i en æske for sig; de, som
er komne af vingerne og fjærene, i en anden æske for sig, til
brug, naar de skal sende mindre eller kortere gand.
Da en bondelensmand, der havde noget udestaaende med
en fin, gik paa sin egen jord, hørte han noget komme snurrende
og larmende langt fra ham, hvorpaa han straks tænkte, at n.oget
18 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
