Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STALLO.
277
Vadsø og Ekkerø, især ved Saltjern, og paa mange andre steder
ved Varangerfjorden skal der være begravet mange stalloer, dels
i bjergkløfter, dels under store stene. De, som har seet
levningerne af deres ben, paastaar, at hovedskallerne og lemmernes
ben var dobbelt saa lange som menneskenes. Disse ben, hvis
størrelse finnerne som sædvanlig overdriver, anser Fellman for
levninger fra faldne vikinger. Stalloerne antoges nemlig at være
komne did væsentlig fra sjøkysten, hvor stallogravene endnu
omtales, og hvor der endnu er eller var en og anden bautasten.
Under en sten paa Saltjernsfjeldet siges stalloen Heicko
Stephanson at være begraven. Den opgives at ligne en sten af
samme slags, som findes ved Mortensnes handelsplads.
Ved siden af denne sten under de 12 ringsætninger
omkring stenen siges en stor og mægtig stallo at være
begravet.
Ogsaa ved Burinjargga, som ligger længer inde i fjorden fra
Næsseby eller Unjargga kirke, siges en mægtig stallo at være
begravet, ligeledes ved Salesnjargga under en sten, der er stor
som et hus. Saadanne formodede stallograve forekommer ogsaa
paa andre steder ved Varangerfjorden.
En bautasten af 3 alens høide og hugget som den ved
Mortensnes siges at ligge vandret paa marken ved Skogerøens
nordre ende. En saadan vises ogsaa ikke langt fra Pasvikelvens
udløb i Ishavet.
Finnerne kalder saadanne stene stallogedgek (stallostene) og
saadanne grave stallohavvcesk (stallograve).
De saakaldte bautastene, der findes i Lappmark, er ellers
ofte kolossale raa stenmasser og klipper, under hvilke man træffer
ben, som kaldes stallos ben. Af de ved Finmarkens kyster værende
bautastene, — længer oppe i landet søger man forgjæves efter
dem, — har nordmændene draget den slutning, at gothiske
folkestammer fordum har boet der, og dette uden tvil med
fuld grund; thi finnerne har aldrig benyttet huggen sten, hverken
til afguder eller andet (Fellman).
Stallo er nu med sin husbonde reist østover til skölterne og
til andre folk i Rusland. Han kommer af og til for at tage hevn
for russere, som er blevet fornærmet. Naar han nu er her paa
besøg, lader han sig ikke tilsyne. Men naar der høres plystring
udenfor dørene, uden at man ser noget, da er det stallo.
I den ældre beretning, Nærø-manuskriptet, omtales stallo
saaledes:
I Finmarken aabenbarer der sig en djævel for finnerne, hvilken
de kalder stallo; ham holder de hverken for en gud eller en
engel, men for en stor bjergkjæmpe; han er en fiende af alle
noaider, da de kappes med ham i runing og kunst, hvorfor noai-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
