Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 278
FINMARKENS AMT.
derne i Finmarken er meget bange for ham og ofrer til og
dyrker samme stallo, forat han ikke skal blive for streng.
Naar en stallo møder en noaide i fjeldet ved et fiskevand,
hvor han mest har sit tilhold i et nærliggende fjeld, søger
noai-den straks at undløbe, men stallo sætter haardt efter ham og
indhenter ham. Han maa da berede sig til strid med stallo og
søge at overvinde ham for at redde sit eget liv og tillige for at
erhverve det sølv og den rigdom, som tilhører stallo; thi stallo
har ikke alene et vakkert sølvbælte om livet, men er desuden
ganske overhængt med mange glimrende sølvplader,
specierigsdalere og andet af værdi. Før kampen begynder, træffes en aftale
mellem dem : hvis stallo overvinder finnen eller noaiden, skal
stallo ikke være forpligtet at begrave ham, men enten slænge
hans døde legeme i vandet eller lade det ligge igjen paa
kamppladsen for vilde dyr og fugle, men overvinder og dræber finnen
stallo, da skal finnen jorde hans legeme, og derfor skal han have
alt det sølv, stallo har havt paa sig, til belønning for sin seier
og sin ædelmodighed mod sin fiendes legeme.
Det er troværdig berettet til magister Randulf, at der er de
noaider, som er blevne meget rige ved at overvinde tre til fire
stalloer, og ligesaa er mangfoldige noaider eller finske runemænd
dræbte i fjeldene af stallo. Ingen har vidst, hvor de er blevne
af, før man tilfældig har fundet deres døde legemer paa stedet,
hvor kampen har staaet, og hvor jorden rundt om er optraadt
og opsparket ved den heftige kamp.
Det heder nu fra Porsanger, at stallo brydes aldrig med
kvinder; men undertiden vil han bemægtige sig dem for at føre
dem hjem til sig.
Af og til kommer han, naar mændene i huset er borte, for
at føre en kvinde med sig, og da maa husets stærkeste mænd
drage efter for at søge stallo. Kvinden, som stallo har bortført,
gjør alle mulige kunster, angiver, at hun er svagelig, sulten, mat,
søvnig, og forsinker saaledes reisen. Om natten forlanger hun et
stort baal, forat det skal lyse langt, men under paaskud af, at
hun fryser. Den forlibte stallo maa føie sig efter alle de luner,
kvinden i sin nød kan optænke. Samtlige stalloer er dumme
og forstaar sig ikke paa kvindelist. Ved ilden om natten
sover kvinden aldrig, i haab om, at de, som søger, skal
indhente dem.
Naar saa sker, og kvinden mærker det, gjælder det at faa
stallo til at sovne; oftest sker det paa den maade, at kvinden
foreslaar, at hun skal luske ham, hvortil han er villig og
lægger sig ned med hovedet i kvindens fang. Her er, som det sees,
træk fra norske eventyr om prinsessen, som lusker troldet.
Imidlertid lurer de, som kommer efter, sig til ilden for at faa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
