Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERTRO.
301
Lillienskiold beretter om sjøormen:
«Den kan ansees for et slemt skadedyr, der ofte holder
50 favnes længde, som sees i mange bugter paa sjøen i stille
veir, saa det synes næsten, som en del oksehoveder maatte være
udkastet paa vandet. Hovedet paa samme udyr differerer lidt i
størrelse imod hvalens, dog har den nærmere ormens lignelse
med sorte øine, ryggen har helst lysegraa farve, medens bugen
har hvidere kulør. Fra nakken af falder halsen noget af imod
ryggen, hvor man ser dens lysegraa faks af 1 favns længde ned
efter halsen til begge sider. Med dette skadebæst, som ofte jager
efter baadene, naar veiret er mildt og stille, følger en besværlig
stank, som det berettes, og dens tilhold spørges paa mange steder
i Finmarken.»
Kraken er et fabeldyr af svære dimensioner. Lillienskiold
skriver:
«Kan med al billighed holdes for et mærkeligt sjømonstrum
af en fast utrolig størrelse, hvilket mærkes af den vidde og
eir-kumference, det omfavner med sine klør, naar det skyder op fra
grunden for at beskadige baadene. Paa anden maade faar man
ellers sjelden se dens dannelse. Denne fisks tilhold er mest i
dybe vande. Fiskerne træfler ofte paa steder, hvor et sligt udyr
hviler over, og de ved ofte ei bedre, end at de sidder paa den
bedste fiskeklakke, da fisken ofte vrimler overflødig der, hvor
kraken ligger. Men aldrig saa snart mindskes dybet, som
dybsognet viser, før fiskeren mærker tilstanden, at dette udyr er i
bevægelse for at søge op af vandet, thi det fordrager ikke, at
jernstenen rører ved det. Men da denne fisks opsigning falder
saa langsom, at 2 timer rigelig gaar hen, førend 4 bolker dybt
vand naaes, saa kan fiskeren desto betimeligere echappere.
Omtrent naar dette udyr er kommet op til en halv bolkes dybde
fra overfladen med sit korpus, bliver man var de mægtige, store
klør, som hæves over vandet som store afbarkede træer, og
behændig slaar det klørne sammen for at beskadige baaden, men
ofte bliver den selv derved bedaaret. Ellers har dette udyr paa
de store klør, som hæves op af vandet, andre tverklør, som synes
som grene paa et træ, saa dets skabelon Br lidet behagelig
at se.»
Beretninger om store havdyr, der ligner en ø, hører til de
udbredte folkesagn; det gjenfindes i den indiske litteratur og i
«1001 nat» samt i legenderne om den irske helgen Brandanus
fra omkring midten af middelalderen.
Der er en ældgammel theologisk moraliserende naturhistorie,
som gaar under navnet «Physiologus» eller «Bestiarius», som i
1000 aar har været en yndet læsning og foreligger udgivet paa
16 europæiske og orientalske sprog. Verner Dahlerup har udgivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
