Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERTRO.
303
Aspedo, som hvalen kaldes i «Physiologus», er en forkortelse
af aspidochelone, som betyder havskildpadde, og dyret opfattes
som en hval. Det er da sandsynligt, at det er den varme zones
store flydende havskildpadder, som i middelalderen hos de nordlige
folk er blevet forstørret til øer.
Med træk, som tyder paa afstamning fra «Kongespeilet» og
«Physiologus», gjenfindes sagnet i norsk folketro, hvor dyret
heder kraken, og den er omtalt hos Pontoppidan i «Norges
naturlige Historie» II, 340, og af I. E. Gunnerus i «Critiske Tanker
om Kraken, Søeormen og nogle flere Vidunder i Havet», i «Norske
videnskabers selskabs skrifter» I, 1784.
Lillienskiold beretter om havmænd og havfruer i Finmarken:
«Af troværdige folk har jeg ladet mig berette om deres
tilstand. Havmanden skal se ud som et fuldkommen ført
men-meske, dog helt sortbrun af farve, med langt skjæg og glat,
sort hængende haar. Over vandet er kroppen behængt med visse
tarefloker. Havfruen er undertiden seet som et kvindfolk med
langt, gult haar. En anden blev seet i havet udenfor Vardø, og
hun havde som et hvidt lagen hængende fra skuldrene, men
samme nat blev paa det sted hun saaes, 2 fiskerbaade, saa deres
apparition giver enten feit (feigt) folk tilsjøs eller og et hastigt
følgende uveir, som erfaringen altfor ofte har vist.»
Overtro om dyr. Hvis hesten pludselig steiler paa slet vei
og vil ud af veien, saa ser den uvæsener.
Hvis under kjøring paa slet vei slæden pludselig bliver for
tung for hesten, saa er der uvæsener paa slæden.
For at forvisse sig om dette maa man gjøre som beskrevet
om dødninger.
Sees uvæsener paa slæden, skal slæden væltes om, og saa
kjøres afsted saa hurtig som mulig.
Alle disse forestillinger er norske.
Hvis en ko, som holder paa at beite, medens man gaar forbi,
giver en styg, bæljende lyd fra sig, saa ser den, at man har
vardøger med sig.
Dette er en norsk forestilling:
Koen bæljer eller skræmmes, hvis den kommendes vardøger
er et udyr.
Naar en ko kalver tvillingkalve, er dette varsel paa uheld
i den nærmeste fremtid. Hvis derimod en sau lammer
tvillingeller trillinglam, er det et godt mærke for kreaturernes trivsel.
Naar spenerne paa kjørene bliver kolde, ventes koldt veir.
Hvis kjørene rister sin bagdel under afføringen, ventes storm med
nedbør enten af sne eller regn.
Slikker katten sig, venter den fremmede. Dette er ogsaa
norsk tro, men finnerne har udformet det saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
